preload loader
CIA

CIA skal fortsat kunne bruge afhøringsmetoder, der anses for at være tortur.

Foto: AP Graphics © AP Graphics

 

Skrevet af: Dines Boertmann

 

Bush-veto mod torturforbud

08. mar. 2008 18.31 Udland Opdat.: 08. mar. 2008 18.41

Præsident Bush har brugt sin vetoret til at stoppe en lov, der ville sætte en stopper for CIAs brug af såkaldt "hårde afhøringsmetoder", der af menneskeretsorganisationer og jurister anses for at være tortur.

Simuleret drukning
Loven, der var vedtaget i Kongressen, pålagde efterretningstjenesten at følge de samme regler som hæren og USA forskellige politimyndigheder. Loven afskar dermed CIA fra at bruge afhøringsmetoder som simuleret drukning, kendt under den amerikanske betegnelse waterboarding.

Bush meddelte sit veto i sin ugentlige radiotale.

Han betegnede afhøringsmetoderne, som loven forbød,  som "et af de mest værdifulde værktøjer i krigen mod terror".

- Da faren består, så må vi sikre, at vore efterretningstjenester har de metoder til rådighed, som er nødvendige for at stoppe terroristerne, sagde Bush.

- Den kendsgerning at vi ikke er blevet angrebet i de sidste seks et halv år er ikke et tilfælde. ... Vi har ingen højere forpligtelse end at stoppe terrorangreb, og dette er ikke tidspunktet for Kongressen til at forkaste metoder, der beviseligt har gjort Amerika sikkert, sagde George W. Bush.

Det er niende gang at Bush har brugt sin mulighed for at stoppe en lov med et veto, skriver The New York Times. Bush har lige siden loven først blev vedtaget i Repræsentanternes Hus i december varslet, at han ville bruge sin vetoret.

McCain i klemme
Præsidentens beslutning har bragt den republikanske præsidentkandidat John McCain i en besynderlig situation. McCain, der selv har været udsat for tortur under sit krigsfangenskab under Vietnam-krigen, har hidtil været en meget udtalt og skarp kritiker af regeringens holdning i tortur-spørgsmålet.

Men McCain nyder ikke meget opbakning blandt vælgerne på den republikanske højrefløj, og det kan være årsagen til,at McCain lørdag forsvarede præsidentens veto med et argument om, at loven ville begrænse CIAs muligheder for at indsamle efterretninger.

Hans kovending i torturspørgsmålet kan til gengæld komme til at koste ham stemmer blandt de uafhængige vælgere, der under hele hans kampagne har været hans stærke støtter.

Send eller anbefal link

 

Forældre vil se på frit skolevalg

(10:53)

Undervisningsminister vil begræse det frie skolevalg for at mindske skævheden. Det er forældrenes organisation villige til at se på.

 

Drabssigtet fængslet i fire uger

(09:59)

Ved et lukket grundlovsforhør er den 39-årige mand, der er sigtet for drabet på en 46-årig pædagog, fængslet i fire uger.

 

Søvndal ked af Indien-situation

(08:38)

Udenrigsministeren beklager den aktuelle diplomatiske krise mellem Danmark og Indien. Men det har ikke kostet aftaler med danske virksomheder, siger han.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.