preload loader
Angela Merkel, Shimon Peres

Israels præsident, Shimon Peres modtager forbundskansler Angela Merkel i Knesset.

Foto: PEER GRIMM © Scanpix

 

Merkel: Vi står ved Israels side

18. mar. 2008 18.10 Udland Opdat.: 18. mar. 2008 18.15

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, stillede sig helt og holdent på Israels side, da hun tirsdag talte som den første tyske regeringschef i Knesset.

Netop fordi landene er forbundet af et af historiens mest dystre kapitler - Nazitysklands massemord på jøderne - så vil Tyskland til enhver tid forsvare Israels sikkerhed.

Angela Merkel taler i Knesset.

Derfor er Irans atomprogram en trussel, og Hamas-bevægelsen bør stoppe sine raketangreb på Israel, sagde Merkel til stående bifald fra de fremmødte i det israelske parlament. 

Skammen over Shoah
Hun fremhævede, at Israel og Tyskland deler fælles værdier, nemlig frihed, demokrati og respekt for menneskets værdighed, samt et venskab, som er noget ganske særligt oven på nazisternes massemord på seks millioner jøder.

- Shoah (det jødiske ord for holocaust, red.) fylder os tyskere med skam, sagde Merkel.

- Kun hvis Tyskland står ved sit altid gældende ansvar for den tyske histories moralske katastrofe, kan vi gøre fremtiden menneskelig, sagde hun og bukkede for holocausts ofre.

Protester over tysk
Hun understregede også, at Tyskland støtter en fredsløsning med to stater, men tilføjede, at konflikten i sidste ende kun kan løses af israelerne og palæstinenserne selv.

Men selv om hendes tale blev mødt af stående klapsalver, var det ikke alle 120 israelske parlamentsmedlemmer, der bifaldt Merkels optræden. Flere af dem blev således i protest væk, netop fordi hun holdt talen den på tysk efter en kort indledning på hebraisk.

Tysk-israelsk venskab
Premierminister Ehud Olmert roste det tysk-israelske venskab, som er opstået mod alle odds - "som en sart plante, der vokset frem fra asken".

Han kunne også glæde sig over Merkels kritik af Iran, og de kunne også notere sig, at kansleren helt undlod at kritisere byggeriet af nye jødiske bosættelser på Vestbredden.

Ifølge nyhedsmagasinet Spiegel har Merkel i sin tid som regeringschef udbygget Tysklands nære forhold til Israel ved kun at kritisere den jødiske stat bag lukkede døre, og en talsmand for Olmert siger til magasinet, at hendes besøg har samme vægt som et amerikansk præsidentbesøg i Israel.

Send eller anbefal link

 

Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne

(02:55)

Grækenland skal opfylde tre betingelser, inden hjælpepakke kan udbetales, siger eurolandenes finansministre.

 

Minister vil begrænse frit skolevalg

(02:39)

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil se på reglerne for frit skolevalg for at mindske kløften mellem stærke og svage elever.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.