Olmert mistænkes for korruption
08. maj 2008 22.47 UdlandIsraels premierminister, Ehud Olmert, beskyldes for ulovligt at have taget imod hundredtusinder af dollar, inden han blev regeringsleder.
Han skulle blandt andet have modtaget store beløb fra en eller flere udlændinge, siger israelsk politi.
Ehud Olmert siger selv, at han har modtaget kampagnebidrag fra en amerikansk forretningsmand, men at der ikke var tale om bestikkelse. Han understreger, at han kun vil gå af, hvis han bliver tiltalt.
Israels justitsministerium bekræftede tidligere, at Olmert er under mistanke for korruption i en opsigtvækkende stor sag.