Israelske fanger nu tilbage i Libanon
16. jul. 2008 17.30 Udland
Opdat.: 16. jul. 2008 17.36Israel har sendt fem fanger hjem til Israel, og dermed overholder israelerne et af de vigtigste punkter i den fangeudveksling med Hizbollah-militsen, som blev gennemført i dag.
Israelerne fik tidligere i dag udleveret to ligkister fra Hizbollah. Og efter at israelske retsmedicinere kunne konstatere, at de indeholdt ligene af to tilfangetagne israelske soldater, begyndte trafikken at gå den anden vej.
Israel har udleveret fem fanger og ligene af 199 arabere til Libanon efter identifikation af to døde israelske soldater.
Lidt efter klokken 16 dansk tid overgav Israel Samir Kantar og fire andre fanger til Røde Kors, der som neutral spiller har haft til opgave at fragte fanger og lig over grænsen.
I fængsel siden 1979
Samir Kantar er dømt for et angreb på en beboelsesejendom i det nordlige Israel i 1979, som kostede næsten en hel familie livet.
Siden har han siddet i israelsk fængsel, men blev løsladt som led i fangeudvekslingen, der også indebærer, at Israel har udlevere de jordiske rester af 200 arabere, der er døde under konflikten med israelerne.
- Dagen er gået planmæssigt, og for os har det været en hård arbejdsdag. Men det er jo først og fremmest hårdt for de familier til de pårørende, som bliver konfronteret med, at deres kære er døde, siger talsmanden for Røde Kors i Jerusalem, danskeren Helge Kvam.
Kvam tilføjer, at begge parter har behandlet ham og hans Røde Kors-kolleger upåklageligt under deres arbejde