preload loader
karadzic

Foto fra 1993, hvor Karadzic (tv) er i samtale med sin hærchef Ratko Mladic, som fortsat er eftersøgt.

Foto: Petar Kujundzic © Scanpix

 

Redigeret af: 

 

Karadzic anholdt i Serbien

21. jul. 2008 23.25 Udland Opdat.: 22. jul. 2008 05.16

En af verdens mest eftersøgte krigsforbrydere, de bosniske serberes tidligere præsident, Radovan Karadzic, er blevet anholdt af serbiske sikkerhedsstyrker efter 12 år på flugt.

Det oplyser Serbiens præsident, Boris Tadic. 

FN's krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien har tiltalt Karadzic for folkemord under den 43 måneder lange belejring af Sarajevo, som under den bosniske borgerkrig kostede 12.000 mennesker livet.

Han anklages også for at stå bag massakren på op mod 8.000 muslimer i Srebrenica i 1995.

Overvåget af udenlandske tjenester
Serbiske regeringskilder siger, at Karadzic har været overvåget gennem nogle uger efter et tip fra udenlandske efterretningstjenester om hans opholdssted.

Der var ikke umiddelbart nogen officielle oplysninger om, hvor han blev anholdt, men en unavngiven embedsmand fra krigsforbryderdomstolen siger til nyhedsbureauet AFP, at han blev anholdt på serbisk jord og ikke modsatte sig anholdelsen.

Den 63-årige uddannede læge og psykolog blev i aftes overdraget til krigsforbryderdomstolens undersøgelsesdommer i Beograd. 

En del serbere betragter Karadzic som en krigshelt, der stod imod gamle fjender og stormagter og tilkæmpede sig et separat hjemland til de bosniske serbere.

Det serbiske indenrigsministerium udsendte en kort meddelelse om, at dets officerer "ikke deltog i lokaliseringen og anholdelsen af Karadzic". Ministeriet uddybede ikke oplysningen.

En milepæl
Tribunalets nye chefanklager, Serge Brammertz, hilste den opsigtvækkende anholdelse velkommen og lykønskede de serbiske myndigheder med deres fangst, som han kaldte "en milepæl" i Serbiens samarbejde med FN-domstolen.

- Vores kolleger i Beograd har informeret mig om den succesfulde operation, som førte til anholdelsen af Radovan Karadzic, sagde chefanklageren i en erklæring, udsendt fra tribunalet i Haag.

I en meddelelse fra Det Hvide Hus lykønskede den amerikanske regering Serbien med anholdelsen af Karadzic og kaldte det en "hyldest" til ofrene for krigsforbrydelser på Balkan.

I Sarajevo fejrede hundredvis af jublende mennesker Karadzisc anholdelse.  Med hornene i bund og flag ud af vinduerne kørte indbyggere rundt i byen i begejstring. 

Karadzic

Radovan Karadzic 
  • Den 63-årige tidligere psykiater stiftede det bosnisk-serbiske nationalistiske parti, Det Serbiske Demokratiske Parti, i 1990. 
  • Partiet blev Bosniens næststørste ved parlamentsvalget i 1990.
  • I 1992 udråbte Karadzic en uafhængig bosnisk-serbisk republik, senere benævnt Srpska, i Bosnien-Hercegovina med sig selv som præsident, og han forblev de bosniske serberes øverste leder i krigen 1992-95.
  • Som følge af Dayton-aftalen fra 1995 måtte han træde tilbage som præsident.
  • I 1997 går han under jorden.
  • Den 22. juli 2008 bliver han pågrebet af de serbiske myndigheder, mens han sidder i en bus i Beograd.
  • Krigsforbryderdomstolen i Haag har sigtet Karadzic for folkemord.
 

Send eller anbefal link

 

Minister vil lægge skat på vennetjenester

(07:46)

Skatteministeren vil give Skat adgang til danskernes hjem, blot der er synlig byggeaktivitet på grunden.

 

Regeringen presses til EU-folkeafstemning

(08:49)

Enhedslisten og DF tvinger nu regeringen til at tage en folkeafstemning, hvis Danmark skal underlægges en ny EU-domstol.

 

LIVE: Dag 25 i retssagen mod Breivik

(08:45)

Her kan du følge retssagen mod Breivik live fra Oslo Tingrett.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Prinsessedåb

Prinsessedåb

Prinsesse Athena Marguerite Françoise Marie. Sådan blev navnet, da Joachim og Maries lille datter blev døbt i Møgeltønder kirke

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.