preload loader

Pakistans præsident og premierminister reddede livet, da de i sidste øjeblik ændrede deres middagsplaner.

Foto: Aamir Qureshi © Scanpix

 

Kilde: Ritzau

 

Præsidenten skulle spise på Marriott

22. sep. 2008 11.21 Udland Opdat.: 22. sep. 2008 11.40

Pakistans nye præsident, Asif Ali Zardari, og premierminister Yousuf Raza Gilani skulle efter planen have siddet ved middagsbordet på hotel Mariott i Islamabad, da det blev bombet i lørdags.

Stedet for middagen blev dog ændret i sidste øjeblik, siger det pakistanske indenrigsministerium.

Fakta om Hotel Marriott

Pakistan
  • Hotellet er pakistanskejet, men er amerikansk franchiseret.
  • Det er det eneste femstjernede hotel i Islamabad.
  • Hotellet ligger i en højsikkerhedszone tæt på regeringsbygninger, premierministerens bolig og parlamentet.
  • Hotellets klientel er medlemmer af den pakistanske elite, udenlandske diplomater, forretningsmænd og journalister.
  • Det er blevet angrebet to gange tidligere: I januar 2007 blev en sikkerhedsvagt dræbt, da han forhindrede en selvmordsbombemand i at snige sig ind gennem en sideindgang kun timer før en større reception. En anden lille eksplosion i hotellets lobby resulterede ikke i nogen dræbte.
 

Planerne blev ændret
- Formanden for nationalforsamlingen havde arrangeret middag for hele ledelsen, præsidenten, premierministeren og militærledelsen, på Mariott denne dag, udtaler direktøren i indenrigsministeriet, Rehman Malik ifølge BBC.

- Præsidenten og premierministeren ændrede planen, så middagen fandt sted i premierministerens residens. Dermed blev hele ledelsens liv reddet, fortæller Rehman Malik videre. 

Han sagde dog ikke, hvorfor middagsplanerne pludselig blev ændret. Men på det tidspunkt hvor den pakistanske ledelse skulle have siddet til bords på hotellet, sprængte en selvmordsterrorist en lastbil pakket med sprængstof i luften uden for hotellet. Mindst 60 mennesker døde i eksplosionen og 260 blev såret.

De pakistanske myndigheder siger, at de leder efter en Islamabad-baseret al-Qaeda-celle, der menes at stå bag attentatet.

Politiske reaktioner på bombeattentatet

Zardari 

Mange af verdens ledere har reageret stærkt på bombeattentatet:

  • Ban Ki-moon FN's generalsekretær: 'Ingen sag kan retfærdigøre angreb på civile.'
  • Asif Ali Zardari Pakistans præsident: 'Vi vil dette lands cancer til livs (...) Jeg opfordrer alle demokratiske kræfter at samle sig og for at redde Pakistan '
  • Storbritanniens premierminister Gordon Brown: 'Volden er helt og aldeles uacceptabel. Terrorisme må udryddes, og de voldlige ekstremister, som ødelægger liv for at udbrede propaganda, må have at vide en gang for alle, at hele verden står forenet imod det, de gør.'
  • Demokraternes præsidentkandidat i USA Barack Obama : 'Ligesom angrebet på vores ambassade i Yemen tidligere på ugen understreger angrebet, at terroren syv år efter 11. september 2001 stadig ikke kender grænser, og at terroristerne er en trussel mod uskyldige civile i alle regioner og af alle regligioner.'
  • Republikanernes præsidentkandidat i USA John McCain: '(Angrebet) understreger, at den næste præsident må arbejde tættere sammen med vores partnere og allierede, så vi kan modstå truslen fra den islamiske ekstremisme.'
 

Send eller anbefal link

 

Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne

(02:55)

Grækenland skal opfylde tre betingelser, inden hjælpepakke kan udbetales, siger eurolandenes finansministre.

 

Minister vil gøre op med frit skolevalg

(05:00)

I de senere år er kløften mellem skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever blevet dybere.

 

57-årig kvinde omkommet i brand

(02:42)

Voldsom brand på Nørrebro i København koster 57-årig kvinde ilvet.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.