preload loader
Martti Ahtisaari

Kosovoserbere med et flag, der forestiller Marti Ahtisaari med en traditionel albansk hat. Serberne beskylder Ahtisaari for at tage albanernes parti snarere end at være fredsmægler.

Foto: Sasa Stankovic © EPA

 

Skrevet af: 

 

Fredsforsker: Et skandalevalg

10. okt. 2008 11.05 Udland Opdat.: 10. okt. 2008 12.39

Det er en skandalisering af Nobels testamente, at Nobels fredspris går til Finlands tidligere præsident, Martti Ahtisaari.

Det mener Jan Øberg, der er fredsforsker og leder af den Transnationale Stiftelse for for Freds- og Fremtidsforskning i Lund.

- Ahtisaari har aldrig gjort noget væsentligt for den folkelige fred, sådan som den er defineret af Nobel. Han er magtelitens mand, siger en tydeligt harm Jan Øberg til DR Nyheder.

Bombning af Serbien
Ifølge Øberg er ingen af de tre kriterier, der bør ligge til grund for at man kan få Nobels fredspris, til stede i valget af Ahtisaari.

Enten skal man have bidraget til folkelig forbrødring eller været en aktiv part i reduktionen af armeer og våben i verden. Eller også kan man have bidraget ved hjælp af fredsmøder og viden om fred, siger han.

- Han er manden bag det selvstændige Kosovo, der bygger på bombningen af Serbien. Det har intet med fred at gøre, siger Øberg.

Amatører uddeler fredspris
Selv om han er rystet, er Jan Øberg dog ikke overrasket over valget af Ahtisaari.

- Valget af Ahtisaari kommer udelukkende, fordi det er parlamentarikere, der udvælger fredsprisen. Det i sig selv er en skandale. Man ville jo aldrig sætte amatører til at udvælge medicinprisen eller litteraturprisen, siger han.

Tidligere på ugen udkom bogen Nobels vilje, hvor forfatteren Heffermehl retter en skarp kritik af uddelingen af netop Nobels fredspris.

Godt at være upopulær på begge sider
DRs Balkanmedarbejder, Thomas Hjortsø, siger, at Ahtisaaris succes skyldes, at det er lykkedes ham at lave en plan for et selvstændigt Kosovo, som stadig bruges, selv om der ikke er enighed om den.

- Ahtisaari er god til at lytte, og han har vendt ethvert kludetæppe på Balkan for at høre alle synspunkter. Han er utrættelig og bliver ved til han finder en løsning, siger Thomas Hjortsø.

- Han er upopulær i Serbien, der ikke mener, at man skulle have givet afkald på Kosovo, men han er også upopulær hos kosovoalbanerne, fordi han gav serberne i Kosovo for mange rettigheder.

Og det er vel i grunden ikke så skidt at være lidt  upopulær på begge sider, når man er fredsmægler, siger Thomas Hjortsø.

Send eller anbefal link

 

Kamp om hemmelig database i landbruget

(20:00)

Landbruget forsøger at forhindre adgang til database, der fortæller, hvilke landmænd der bruger mest medicin. Ombudsmanden er uenig.

 

Aktiemarkedet: Vestas fyrer de forkerte

(19:10)

Vestas har fyret de forkerte i ledelsen, mener en analytiker efter VEstas-aktiens store fald.

 

Hjemløse overnatter i kolonihavehuse

(18:41)

Private danskere stiller deres kolonihavehuse til rådighed for hjemløse og samler vintertøj og dyner ind til dem.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.