preload loader
Mumbai

Foto: PUNIT PARANJPE © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Ekspert: Angreb i Mumbai er hævn

27. nov. 2008 09.45 Udland Opdat.: 27. nov. 2008 10.06

Gruppen Deccan Mujaheddin, der har taget ansvaret for terrorangrebene i Mumbai, er sandsynligvis en sydindisk del af den islamistiske gruppe Indisk Mujahideen, der vil hævne tidligere angreb mod muslimer i Mumbai.

Det siger Stig Toft Madsen, der er Indien-ekspert ved Center for Øst- og Sydøstasienstudier ved Lunds Universitet.

- Gruppen vil forbedre forholdene for de 150 millioner muslimer, der er i Indien. Men den vil også have hævn for de uretfærdigheder, der er foregået mod indiske muslimer. I Bombay by (nu Mumbai, red.) blev muslimer angrebet af hinduer i 1992, uden at der har været et ordentligt retsopgør, siger Stig Toft Madsen.

Troede de var tilintetgjort
Deccan Mujaheddin er en hidtil ukendt gruppe, men Deccan refererer til en halvø i det sydlige Indien og gruppen er sandsynligvis en undergruppe til Indian Mujaheddin, som har taget ansvaret for flere af de foregående terrorangreb i Indien, mener Toft Madsen.

Han vurderer samtidig, at de meget velkoordinerede angreb er kommet bag på de indiske myndigheder.

- Inden for det seneste år, har Indian Mujaheddin og faderorganisationen SIMI (Students Islamic Movement of India, red.) været udsat for store arrestationsbølger. Det er derfor meget overraskende, at de er i stand til at lave så stor en aktion. De indiske myndigheder troede faktisk, at de var tilintetgjort, siger Stig Toft Madsen.

Tvivler på gengæld fra hinduer
Tidligere er muslimske bombeangreb blevet gengældt af hinduistiske terrorgrupper med angreb på muslimer.

Men Stig Toft Madsen tvivler på, at vi vil se gengældelsesangreb denne gang, da angrebet er rettet meget specifikt mod udlændinge i Indien.

- Siden 2002 har der været rigtig mange bombeangreb, hvor hinduerne ikke har slået igen mod tilfældige muslimer. Men derfor er det selvfølgelig en mulighed, at der vil være rabiate lokale hinduer i Mumbai, der vil gøre gengæld, siger han.

Send eller anbefal link

Indisk Mujahideen

  • Ifølge de indiske myndigheder er Indisk Mujahideen en del af den forbudte organisation De Studerendes Islamiske Bevægelse (SIMI) i Indien.
  • Indisk Mujahideen har i troværdige erklæringer taget skylden for de fleste større angreb i Indien de seneste to år.
  • Kort før et større bombeangreb i byen Ahmedabad i juli sendte gruppen en e-mail til lokale medier. Der stod blandt andet, at folk snart ville få frygt og død at føle i Allahs navn.
  • Ifølge e-mailen var angrebet i Ahmedabad hævn for optøjer i staten Gujarat i 2002, hvor mere end 2000 muslimer blev dræbt af vrede hinduer.
  • I en senere e-mail beskyldte gruppen den indiske regering for at fængsle og tortere muslimer. Den truede med flere angreb.
 

 

Minister vil gøre op med frit skolevalg

(05:00)

I de senere år er kløften mellem skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever blevet dybere.

 

57-årig kvinde omkommet i brand

(02:42)

Voldsom brand på Nørrebro i København koster 57-årig kvinde ilvet.

 

Fredelig og frossen fredag

(05:42)

Fredagsvejret ser forholdsvist roligt ud. Her kan I se nogle vejrtal for denne morgen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.