Israelske styrker helt ude af Gaza
21. jan. 2009 07.54 Udland
Opdat.: 21. jan. 2009 08.30Israel har trukket alle sine soldater ud af Gaza, meddeler hæren. Styrkerne er dog stadig klar til at reagere hurtigt på ethvert angreb fra Hamas.
Israelske styrker har fuldendt deres tilbagetrækning fra Gaza efter en 22 dage lang offensiv mod den islamistiske Hamasbevægelse. Det meddelte en talsmand for den israelske hær onsdag.
- Den sidste soldat har forladt Gazastriben her til morgen, sagde talsmanden.
- Men hæren vil fortsat være udstationeret hele vejen rundt om Gaza og er forberedt på hvad som helst, tilføjede han.