Obama har givet ordre til Guantanamo-lukning
22. jan. 2009 18.11 UdlandUSA's præsident, Barack Obama, har nu givet ordre til, at Guantanamolejren lukkes inden for et år.
Dermed opfyldte han et af sine valgløfter
- Den første administrative ordre, som jeg underskriver, skal sørge for at der findes en anden løsning for de personer der befinder sig på forsvarets faciliteteter på Guantanamo, sagde Barack Obama foran blitzende kameraer.
Også de hemmelige CIA-fængsler lukkes
Men ud over ordren om at lukke Guantanamo, har præsidenten også beordret lukning af de mindst lige så kritiserede hemmelige CIA-fænglser, som flere tidligere fanger har berettet om.
Obamas nye chef for national sikkerhed, Dennis C. Blair understreger, at al form for tilbageholdelse og forhør fra nu af vil leve op til Geneve-konventionens krav.
Amerikanske menneskerettighedsgrupper har budt udviklingen velkommen. Men der spørges også, hvorfor det skal tage et helt år at få folk ud af Guantanamo, når det gik så hurtigt med at få dem ind.