Norge har andet end vintersportstriumfer at varme sig ved i denne vinter.

Norge er denne vinter og forår ramt af en nationalistisk bølge, som især er rettet mod landets muslimske indbyggere.

Foto: Kim Jae-hwan © Scanpix/AFP

 

Skrevet af: 

 

Hed islam-debat i Norge

14. apr. 2009 05.00 Udland

Burkaer blander sig med norske sweatre på Oslos hovedstrøg Karl Johan. Den norske hovedstad har mistet sit præg af provins, men internationaliseringen har en pris.

Nogle mener, at Norge nu må åbne sig mere for andre kulturer og tankegange. Andre siger, at Norge tværtimod skal beskytte traditionelle norske værdier mod at blive undergravet.

Debatten retter sig især mod landets muslimer, siger Tore Lindholm, forsker ved det Norske Center for Menneskerettigheder:

- Oslo vrimler med møder om islam, islamisering, hijab-tørklæde, sharia-lovgivning kontra norsk lovgivning.

Danske tilstande
En af de ivrigste debattører er forfatter og journalist Hege Storhaug. Hun finder debatten vigtig og nødvendig:

- Politikere, journalister og intellektuelle har længe lagt låg på af frygt for såkaldt danske tilstande med en polarisering af debatten.

Hun er kendt som islam-kritiker. For to år siden skrev hun en bog om den muslimske tilsløring af kvinder. Den vakte skarp kritik i intellektuelle kredse i Norge.

I dag har hendes bekymring og frygt for yderligtgående muslimer bred folkelig opbakning. Det forskrækker Tore Lindholm fra Centeret for Menneskerettigheder:

- Vi har længe undgået polariseringen, men nu er vi ude på en glidebane.

Internet-debatten fører an
I Norge er tendensen stærkest på nettet, det er der Tore Lindholm finder den stærkeste bekymring for islamisering.

Mange af skribenterne på nettet er bange for, at Norge mister sin identitet i forsøget på at tilpasse sig de nye indvandrere.

Det kom til udtryk i debatten om hijab-tørklædet: Den socialdemokratiske regering ville gi' muslimske politifolk lov at bære tørklæde. Men måtte trække forslaget tilbage efter kæmpe folkelig modstand.

Det samme skete, da regeringen foreslog at indskrænke ytringsfriheden for at beskytte trossamfund mod nedsættende omtale. Også det forslag røg i skraldespanden.

Friheden i fare
Hege Storhaug mener, at traditionelle norske rettigheder er i fare med forslagene fra regeringen:

- Vi må værne om de norske friheds-rettigheder. Dem må vi stå vagt om!  

Det er kapitulation overfor de mest yderligtgående muslimer, når debatten bliver undertrykt, mener Hege Storhaug. Og det giver islamisterne meget større magt end i for eksempel Danmark:

- De har langt højere anseelse hos os.

Religiøse skoler
Den nyeste kamp-arena er forslaget om en muslimsk skole i Oslo. Norge vrimler med frikirkeskoler, katolske skoler og Rudolf Steiner skoler, men ikke en eneste muslimsk.

Hege Storhaug mener, muslimske skoler vil være en hindring for integrationen. Tore Lindholm tror derimod, at Oslos Bystyre kommer til at omstøde sit Nej, fordi Norge i øvrigt tillader religiøse skoler.

Hege Storhaug kan godt se, det er uretfærdigt, at nogle trosretninger kan have deres egne skoler, mens andre ikke har få lov.

Hun vil dog ikke være med til at lukke eksisterende skoler, men foreslår i stedet et generelt forbud mod nye religiøst funderede skoler.

Valgår
Debatten om islam har givet kanon fremgang til det norske Fremskrittspartiet. I en meningsmåling for nylig var partiet Norges næststørste kun overgået af Arbeiderpartiet.

Islam ventes da også at blive et hedt emne ved efterårets Stortingsvalg, ikke mindst fordi Arbeiderpartiets vælgere er dybt splittede i spørgsmålet.

Herhjemme følger politikerne interesseret med. Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, deltog først på måneden i et af Fremskrittspartiets møder for at vise sin opbakning til partiet.

Send link til:

 

TV- og radio

Nyhedsquiz uge 5

Nyhedsquiz uge 5

I ugens nyhedsquiz skal du blandt andet svare på, hvor mange penge der blev samlet ind ved Danmarks Indsamlingen.

 

TEMA: Jordskælv i Haiti

TEMA: Jordskælv i Haiti

Over 200.000 menes omkommet efter jordskælvet i Haiti, der er ramt af den alvorligste humanitære krise i årtier.

 

Send os dine sne-billeder

Send os dine sne-billeder

Sne og frost præger Danmark. Send os dine nye sne-billeder på 1212@dr.dk eller som MMS til 1212 N.

 

Fredag d. 5. februar

Dag: 1°

Nat: -3°

9 m/s
Se mere

Flere og hurtigere nyheder på DRs tekst-tv

Flere og hurtigere nyheder på DRs tekst-tv

DR forbedrer forsiden på tekst-tv side 100. DRs nyhedsjournalister kan via en bedre arbejdsgang lægge flere nyheder endnu hurtigere på tekst-tv.

 

Hør Radioavisens bøffer

Hør Radioavisens bøffer

Et af Danmarks mest troværdige medier laver også ind imellem svipsere. Hør hvilke bøffer Radioavisen lavede i 2009.

 

Regionale nyheder

Nyheder på andre sprog

Nyheder på andre sprog

Læs nyheder fra DR Nyheder på andre sprog: Engelsk, Tyrkisk, Arabisk, Urdu, Somali og Bosnisk.

 

Seneste Fejl og Fakta

 
 
orientering

Konstruktive Nyheder

Konstruktive Nyheder

Kan man blive opløftet og inspireret af nyheder? Ja, mener vi i DR Nyheder, der har sat os for at udfordre vores egen og vort fags journalistiske vanetænkning.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.