Madonna: Jeg kan ikke holde op med at græde
26. jun. 2009 05.30 Udland
Opdat.: 26. jun. 2009 05.35Her følger et udpluk af de mange reaktioner på nyheden om popikonet Michael Jacksons død:
Quincy Jones
- Jeg er fuldstændig knust over denne tragiske og uventede nyhed. Jeg kan ikke finde ord for, at Michael er taget fra os så pludseligt i så ung en alder.
Den dag i dag spilles den musik i hvert eneste hjørne af verden, og årsagen, er at han havde det hele - talent, elegance og professionalisme. Jeg har mistet min lillebror i dag, og med ham er en del af min sjæl væk.
- Quincy Jones, mangeårig producer for Michael Jackson.
Lisa Marie Presley
- Jeg er så ked af det og forvirret og stærkt følelsesmæssigt påvirket. Jeg er ulykkelig på grund af hans børn, som jeg ved betød alt for ham og hans familie. Det er så stort et tab på alle mulige måder, at ord ikke kan beskrive det.
- Lisa Marie Presley, som Michael Jackson var gift med fra 1994 til 1996.
Madonna
- Jeg kan ikke holde op med at græde. Jeg har altid beundret Michael Jackson. Verden har mistet en af de helt store, men hans musik vil leve for evigt. Jeg føler med hans tre børn og andre medlemmer af hans familie.
- Madonna
Al Sharpton
- Som Michaels ven gennem de seneste 35 år vil jeg opfordre folk over hele verden til at bede for ham og hans familie i denne stund. Jeg har kendt Michael siden vi begge var teenagere, arbejdet sammen med ham, demonstreret for ham, været vært for ham i vores House of Justice hovedkvarter i New York (...). Jeg har kendt ham i de gode tider og de dårlige tider, og jeg ved, at han ville have, at vi beder for hans familie.
- Al Sharpton, sort borgerretsforkæmper
Celine Dion
- Fra starten af min karriere var han mit idol i showbusiness. Han var et geni og en utrolig kunstner! (...) Det er ubegribeligt, at han ikke er blandt os længere.
- Celine Dion, sangerinde
Repræsentanter for skuespillerinden Elizabeth Taylor, der var en af Michael Jacksons nære venner, sagde at hun var "for knust" til at komme med en udtalelse, men lovede en på et senere tidspunkt.