Tyskere hamstrer masker i Aabenraa
24. jul. 2009 09.48 Aabenraa
Opdat.: 24. jul. 2009 10.32Tyskerne er noget mere nervøse for den forestående influenza-epidemi end os danskere.
Det mærker Aabenraa-virksomheden Sækko Industri, som på rekordtid har solgt flere hundrede-tusinde masker på grund af frygten for Influenza H1N1.
Blandt andet har en stor tysk forsikringskoncern købt 20.000 masker, desinfektionsmidler og handsker i tusindvis.
- Tyskerne købte simpelthen alt, vi havde på lager. Flere hundredetusinde masker, siger eksportchef Allan Knudsen fra Sækko til JydskeVestkysten.
Til gengæld er interessen fra danske virksomheder og myndigheder beskeden.