Bhutan tager lykke meget alvorligt

Vi er så vant til at politik og politiske resultater måles i økonomiske termer. Fremgang og nationers tilstand vurderes ud fra størrelsen af et lands bruttonationalprodukt.

Nu forsøger Bhutan, en lille stat der ligger som en sandwich i Himalaya bjergene mellem Indien og Kina, at gå en helt anden vej. Her er målet for regering, embedsmænd og politikere, at folkets lykke er så stor som mulig.

Så i stedet for at måle fremgang i brutto-national-produktet, er det den glæde eller lykke som den giver befolkningen, der bliver målt. Gross National happines - eller brutto-lykke-index.

Det får måske smilet frem hos mange, Men som Bhuthaneserne selv siger, så er det skam en seriøs sag .... det med lykken som målet for al politik.

Vil have skove - ikke møbler
Savværket er et konkret eksempel. De store planker af gamle træer bliver skåret ud på eet af de meget få savværker, der overhovedet findes i Bhutan. Der er ellers nok træ at tage af. Men i modsætning til andre steder bliver der faktisk mere og mere skov her.

Det er et godt eksempel på brutto-lykke begrebet, siger Kinsley Dorji fra Kommunikationsministeriet:

- 72 pct. af landet er dækket af skov, men der er meget få træindustrier. Det er fordi vi vil have skovene - ikke møbler, siger han

Kongens ide
Ideen om at måle samfundets vækst ud fra andre termer end de økonomiske, blev undfanget i 1970'erne af Bhutans tidl. konge, Jigme Singyye Wangchuck. En enevældig, men meget visionær og omsorgsfuld monark.

Siden har Bhutan gjort begrebet om det brutto-nationale lykke index til noget nær en videnskab. Konkret er begrebet indføjet i den nyligt vedtagne forfatning. Det har betydet at enevælden og monarkiet blev afskaffet,  og demokratiet indført,  netop fordi demokrati er een af grundpillerne i begrebet brutto-national-lykke, siger den forholdsvis nyvalgte premierminister Jigme Thinley om lykkebegrebet.

Det giver en mere ligevægtig og stabil social udvikling. Det sikrer at vi kan holde vores kultur i live. Det hjælper også til at bevare miljøet,  og det kræver at alle er med til at sikre, hvad vi kalder god regeringsførelse, siger landets toppolitiekr.

Lykkekontoret er størst
At de tager det alvorligt, kan ses af at Kommissionen for Brutto National Lykke er et af de største offentlige kontorer i landet. 77 personer arbejder med at definere, måle og udvikle begrebet lykke.

Som udgangspunkt er det vigtigt at understrege at det at opnå lykken i sig selv er en personlig definition. Samfundet skal så sørge for at give folk de bedste betingelser for at opnå denne lykke.

72 lykke-indikatorer
Efter økonomer og politologer verden over har spurgt, hvordan lykke så kan måles, har Bhutan  opstillet en model med fire hovedsøjler, 9 hovedområder og ialt 72 indikatorer, fortæller lederen af kommissionen:

- Et af de nye områder vi måler er folkets psykisk velbefindende, hvor vi bl.a. ser på stres niveau og følelser, siger leder af det store sekretariat. 

Det er gået så vidt at lykkebegrebet faktisk er blevet sat på en matematisk formel.

Men lad os her se på praktiske eksempler. For lykke indexet betyder, at politkerne, hver gang de skal beslutte noget, skal tage stilling til ikke kun de økonomiske konsekvenser, men også hvad det betyder, for miljøet, kulturen, og det de kalder god regeringsførelse.

Nej til bjergbestigere
Derfor har Bhutan begrænset antallet af turister, lige som de ikke giver bjergbestigere adgang til de snesevis af jomfruelige bjergtinder, som de ellers ville betale formuer for at få lov til at bestige.

- Vi kunne tjene masser af penge hvis vi lod rige bjergbestigere komme ind. Men vi vil bevare naturen og miljøet, så vi vil hellere have høj kvalitet og mindre omsætning, siger Departementschefen Kinsley Dorji

Foreløbig hvert andet år bliver lykke indexet ajour ført ved at befolkningen bliver spurgt hvordan de har det med de 72 punkter i lykke-indexet.

Lykke er en alvorlig sag
- Fra andre målinger ved vi at Bhutan ligger i verdens top ti når det gælder tilfredshed og lykke, siger Kinsley Dorji. Men han understreger at det ikke handler om at måle smil og grin - lykek er skam en alvorlig sag.