Iraker fra dansk kirke lever i skjul i hjemlandet
14. okt. 2009 07.54 Udland
Opdat.: 14. okt. 2009 08.0922 asylansøgere blev i august hentet ud af Brorsons Kirke i København og senere sendt til Irak.
Nu lever flere af dem i skjul i hjemlandet og kæmper for at finde sig til rette i en ny, ukendt hverdag.
Ingen hjælp til irakere fra Danmark
En af dem er 22-årige Rebaz Qadar, som DRs korrespondent Steen Nørskov har fundet i det nordlige Irak.
Rebaz Qadar forsøger at få støtte fra et uddannelsescenter, hvor han har hørt, at der er hjælp at få for tidligere asylansøgere.
I receptionen har de pænt skrevet Rebaz navn ned. Men det er ren høflighed, for der er ingen hjælp at få.
Sidste år trak Danmark nemlig sin støtte til centeret tilbage, så nu er der kun hjælp og uddannelse til dem, der vender hjem fra Storbritannien og Tyskland.
Kortsluttet liv
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg er forvirret. Jeg har det som om, jeg er blevet kortsluttet, siger den unge mand.
Den 22-årige kurder ventede i tre år i Danmark, inden han fik afslag på asyl og han tilbragte de sidste uger i Danmark i Brorsons Kirke på Nørrebro.
Flygtningenævnet troede ikke hans historie om, at han var i fare i Irak.
Så for halvanden måned siden blev Rebaz Qadar ufrivilligt sendt til Irak, og her bor han hos fjerne slægtninge i en landsby i den nordlige del af landet.
Frygter at blive dræbt
Og den unge mand, er at han er lige så bange, som han var for tre år siden for mænd, som han siger, vil slå ham ihjel.
Han er dog ikke bitter på Danmark, men flygtningepolitikken herhjemme er langt fra optimal, mener han.
- Vi er meget taknemmelige overfor danskerne, men den danske politik bye, bye!, siger han til DRs korrespondent.