preload loader
H1N1-vaccine

Myndighederne i Sverige og Norge har millioner af vacciner mod H1N1 i overskud og overvejer at give dem væk som ulandsbistand.

Foto: William West © Scanpix

 

Redigeret af: 

 

Millionoverskud af H1N1-vacciner i nabolandene

16. okt. 2009 09.53 Udland Opdat.: 16. okt. 2009 09.58

De svenske og norske myndigheder forsøger at slippe ud af aftalerne med leverandørerne af H1N1vaccinen, og alternativt finde lande der vil købe overskydende vaccinedoser til spotpris.

Det sker kun få dage efter, at de første doser af vaccinen er ankommet.
Men Begge dele kan dog blive svært, og i begge lande stilles der nu forslag om simpelthen at forære vaccinerne væk som ulandsbistand. Det skriver Berlingske Tidende.

Norge og Sverige bestilte to doser vaccine til hver eneste indbygger, da spredningen af og rygterne om, svineinfluenzaen begyndte at tage fart. Det kan nu komme til at koste skatteborgerne hundreder af millioner kroner. Men til gengæld måske komme fattige lande til gode.

Begrænset interesse
Meningsmålinger viser, at kun halvdelen af alle svenskere og endnu færre nordmænd vil benytte sig af tilbuddet.
Vaccineproducenters og WHOs udmeldinger om, at en enkelt vaccinedosis formentlig er tilstrækkelig for langt de fleste, har skabt bekymring for, at man vil ende med et kæmpe restlager.

- Vi vil formentlig udvide risikogrupperne til også at gælde små børn og familie til særligt udsatte personer, siger overlæge Bjørn Iversen.
Han er leder af Afdelingen for Infektionsovervågning ved det nationale Folkehelseinstitutt i Norge.
- Vi regner nu med, at de fleste over ti år blot skal have en enkelt dosis, og vi vil under alle omstændigheder stå tilbage med flere millioner doser.

I Norge har der fra start været hård kritik af myndighederne for at have handlet i panik, og spørgsmålet om, hvad der skal ske med de overskydende vaccinedoser, er nu genstand for en ophedet politisk debat.

- Ministeren for udviklingsbistand vil have Norge til at donere i hvert fald en del til fattige udviklingslande, siger Bjørn Iversen.

- Andre mener, man skal forsøge at tjene noget af det tabte ind ved at sælge til andre europæiske lande.

Samme i Sverige
Sverige kan ende med nogenlunde samme dilemma som Norge. Det erkendte Sveriges Folkhälsominister, Maria Larsson, på sit ugentlige kriseinformationsmøde i tirsdags.

- Det er endnu lidt for tidligt at sige, men vi kan ende i den situation, at vi måske skal sende overskydende vaccine videre til andre lande, siger Maria Larsson.

Men man skal ikke regne med at kunne lave en lukrativ handel, lyder det fra sundhedschef Göran Stiernstedt ved Sveriges Kommuner og Landsting.

- Det bedste ville være, hvis vi kunne aftale med producenten, at vi aldrig fik vaccinerne, siger han. 

- Når vi skal evaluere alt det her, er jeg er bange for, at konklusionen vil være, at vi måske var lidt for hurtige på aftrækkeren, siger Göran Stiernstedt.

Send eller anbefal link

 

Regeringen og Venstre nærmere en energiaftale

(23:42)

Venstre har godkekendt prisen på S-R-SF's seneste udspil. Dermed er en aftale på energiområdet kommet nærmere.

 

Danske læger sponsoreret af udskældt hofte-producent

(20:30)

Danske læger, der igennem flere år har indopereret en skadelig hofteprotese, er sponsoreret af producenten bag den netop den type hofteprotese.

 

Vi lyver på jobbet om psykisk sygdom

(23:29)

Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om en psykisk sygdom. Mange vælger at lyve om sygdommen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.