FN advarer mod hjemsendelse af irakere
11. dec. 2009 16.13 UdlandDer er så usikkert i Irak, at ingen europæiske lande bør sende flygtninge tilbage til fem af provinserne.
Det melder FN, som blandt andet har hovedstaden Bagdad med på listen over usikre steder på grund af flere bombeangreb i byen.
Lufthavnen i Bagdad har været målet for de fly, som Danmark har sendt irakiske flygtninge retur med. Også Storbritannien, Holland, Norge og Sverige har sendt hundredevis af flygtninge tilbage til Irak.
Udover hovedstaden er Nineveh, Salahuddin, Diyala og Kirkuk usikre steder i følge FN.