Mindst ni døde i Belgien efter bygningskollaps
28. jan. 2010 05.59 UdlandMindst ni er døde efter en eksplosion fik et lejlighedskompleks i byen Liege i Belgien til at styrte sammen. Ifølge belgiske medier leder redningsfolk stadig intenst efter overlevende.
Det er endnu uklart, hvor mange der befandt sig i bygningen, da den kollapsede, og det frygtes, at der stadig ligger beboere levende begravet under murbrokkerne.
Omkring 20 blev såret, da bygningen styrtede sammen fem timer efter det, der formodentlig var en gaseksplosion.
I går eftermiddag blev en 12-årig pige og en kvinde reddet levende ud af ruinerne.