USA stopper evakuering af Haitis syge
31. jan. 2010 11.37 UdlandAmerikanske læger i Haiti siger til BBC, at mange patienter risiskerer at dø, efter at USA er stoppet med at sende evakueringsfly med jordskælvs-ofre fra Haiti til USA.
I følge lægen er der hundredetusindevis af kritisk sårede, men kun nogle hundrede personer bliver sendt til USA til behandling.
Det Hvide Hus siger, at USA har stoppet med evakueringen på grund af logistiske årsager, men avisen New York Times citerede i går kilder for at sige, at flyene måtte blive på jorden, fordi der var uenighed blandt de amerikanske myndigheder om, hvem der skulle betale for evakueringen.