Kina vil bruge flere penge på landdistrikerne
01. feb. 2010 10.35 UdlandLandområderne i Kina skal løftes økonomisk. Myndighederne vil bruge flere penge i landdistrikterne for at mindske det stadig større gab, der er mellem beboerne i byerne og bønderne på landet.
De kinesiske ledere er bekymrede over landdistrikerne, som sakker stadig mere bagud, og hvor der hvert år er tusindvis af protester over livsbetingelserne.
Der er ikke blevet offentliggjort noget nøjagtigt tal for hvor meget, der skal bruges i landddistrikterne, men et rådgivende udvalg for regeringen siger, at stigningen i de beløb der afsættes til landbrug og landområderne vil være forholdsmæssigt meget større den generelle stigning på budgettet.
Nemmere at blive bybo
Ud over at der pumpes flere penge i landdistrikerne skal det også gøres nemmere for bønder at flytte til byerne og der få boliger, forsikring, sociale ydelser, undervisning og andre goder som byboerne nyder godt af.
Der er allerede 150 millioner kinesere, der kommer fra landet, men som migrantarbejdere bor i byerne. 60 procent af dem er under 30 år. De fleste er bedre uddannede end deres forældre og har kun lidt forstand på landbrug og meget lidt interesse i at blive bønder. Det siger vicedirektøren for det rådgivende udvalg.