Kina imod at Obama mødes med Dalai Lama
02. feb. 2010 07.38 UdlandHele weekenden har Kina raset mod USAs fordi den amerikanske regering har besluttet at sælge for 30 mia kroner våben til Taiwan. Kina truer med boykot af amerikanske firmaer og indirekte med at undlade at gå videre med forhandlinger med atomvåbennationer som Iran og Nordkorea.
I dag har kineserne lagt endnu en trussel på bordet:
Hvis Barak Obama som planlagt vil møde Tibets åndelige leder, Dalai Lama, vil det få alvorlige konsekvenser for forholdet mellem Kina og USA.
Vil forhindre mødet
Der er ikke sat dato på mødet mellem Dalai Lama og Obama, men med truslerne ønsker kineserne at forhindre mødet. Endnu en gang blev Dalai Lama betegnet som en seperatist, der vil løsrive Tibet fra Kina.
Dalai Lama egentlige mål er at underminere det demokratiske styre under Kinas kommunistparti og underminere socialismen sagde viceminister Si Ta.
Selv har Dalai Lama påpeget at han ikke ønsker selvstændighed, men at tibetanernes kultur og sprog bliver respekteret af Kina. Truslerne kom efter det første møde i 15 måneder mellem Kina og repræsentanter for Dalai Lama. Forhandlinger, der ikke har ført til fremskridt.
Mulige sanktioner
USA vil formentlig ikke ændre på våbensalget til Taiwan, og har før dagens trusler fra Kina insisteret på at ville møde Dalai Lama i Washington.
Kina har ikke præciseret hvad sanktionerne bliver hvis mødet bliver gennemført.