Narkobander hærger afvænningscentre i Mexico
05. feb. 2010 11.27 UdlandHvis man som stofmisbruger gerne vil ud af sit misbrug, er det som at træde ind i løvens hule at gå til et afvænningscenter nogle steder i Mexico.
Ciudad Juarez tæller cirka 1,3 millioner indbyggere. Ud af dem er anslået 100.000 narkomaner.
Bandemedlemmer tjekker ind som narkomaner på afvænningskliniker og truer så personalet til at samarbejde eller forsvinde.
Rekrutteringscentre for kriminelle
Den tidligere minister for sikkerhed i delstaten Chihuahuam Victor Valencia siger, at det sker i mange af afvænningscentrene. Det bliver en slags rekrutteringscenter for kriminelle, siger Victor Valencia.
Så hvis ikke de afhængige var kriminelle, inden de kom på afvænning, så er der altså stor risiko for at de bliver det. Banderne truer de tidligere narkomaner til at sælge stoffer, ellers bliver de dræbt, og der er alvor bag ordene. Det seneste halvandet år er 41 blevet dræbt i massakrer i byen afvænningsklinikker.