Dødelig dobbeltbombe i Pakistan
05. feb. 2010 13.19 UdlandEn bombe, som er sprunget i luften ved et hospital i Pakistans finansielle hovedstad, Karachi, har dræbt mindst 10.
Læger var netop i gang med at behandle ofre fra en bombe, som sprængtes i byen i morges.
Målet var shiamuslimer
Bomben blev udløst i eller ved siden af en ambulance, som stod udenfor skadestuen på Jinnah Hospitalet.
Eksplosionen i morges har dræbt mindst 12 og såret over 40.
Angrebet var rettet mod shiamuslimer, der befandt sig i en overfyldt bus, oplyser hospitalskilder.
- Vi har modtaget 12 lig og 40 sårede. De fleste af dem har skader i hovedet, siger Simi Jamali, der er overlæge på hospitalet i Karachi.
Ifølge lægen er mange kvinder og børn blandt de dræbte og sårede.
Optog for Muhammed barnebarn
Shiamuslimerne var på vej til et optog i anledning af den religiøse festivel Arbaeen. Til festivalen sørger shiamuslimer i 40 dage over profeten Muhammeds barnebarns død.
Shiamuslimer angrebet i december
Karachi har stort set været fri for militant vold i de sidste par år, men for en måneds tid siden kostede et bombeangreb mod et shiamuslimsk religiøst optog mindst 30 livet.
De blodige angreb skaber bekymring for, at de militante er ved at bringe deres kamp til storbyen.