Spøgelsesby i Letland solgt på auktion
06. feb. 2010 18.52 UdlandEn russer gjorde sig i går bogstaveligtalt til bykonge, da han i går købte en spøgelsesby fra sovjettiden i Letland.
Byen Skrunda blev i sin tid bygget i forbindelse med en radarbase. Det 45 hektar store område består af 70 bygninger, blandt andet 10 lejlighedskomplekser, to natklubber, et indkøbscenter og en børnehave.
Hemmelig by
Byen blev solgt på auktion, og det endelige hammerslag faldt på et beløb på, hvad der svarer til 17,8 millioner kroner.
Det står endnu ikke klart, hvad den russiske køber vil bruge området til. Det ligger 150 kilometer fra hovedstaden Riga.
Opført i 1980'erne var Skrunda-1 en hemmelig by, der ikke stod på sovjetiske kort på grund af to enorme radarinstallationer, som overvågede luftrummet.
Som alle andre hemmelige byer i Sovjetunionen var stedet ikke at finde på de officielle kort og havde en kode, der normalt bestod af et nummer sammen med navnet på den nærmeste by.