G7 afskriver Haitis gæld
07. feb. 2010 00.36 UdlandG7, gruppen af indflydelsesrige industrilande, afskriver Haitis gæld efter det voldsomme jordskælv, der ramte østaten for omkring en måned siden.
Haitis gæld til USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada var dog allerede reduceret inden jordskælvet, der jævnede store dele af Haiti med jorden og lammede det caribiske lands økonomi.
Økonomi i ruiner
Flere af landene nedskrev nemlig gælden, efter at den haitianske regering indgik en række aftaler med udenlandske långivere om tilbagebetalingsordninger og økonomiske reformer.
Haiti skylder stadig omkring fem milliarder kroner til Verdensbanken og InterAmerican Development Bank.
Haitis økonomi ligger i ruiner efter jordskælvet og eksperter siger, at der kræves store milliardbeløb for at få økonomien i landet til at fungere igen.