Afghansk politichef anholdt for vejbomber
07. feb. 2010 11.12 UdlandEn afghansk politichef er blevet anholdt for at være med til at plante vejsidebomber.
Internationale styrker og lokale anholdt ham i et område nord for Kabul, hvor han angiveligt har været med til at opbevare, omdele og plante de berygtede vejside-bomber.
Også indblandet i mord
Han er også indblandet i korruption og anden kriminalitet, blandt andet et mord sidste år, hedder det.
Anholdelsen er endnu et eksempel på de problemer vestlige styrker har med det lokale politi.
I november blev fem britiske soldater skudt af en politimand, som Taliban-oprørerne sagde de havde fået anbragt i styrken.