Iran vil igen berige uran
07. feb. 2010 22.07 UdlandIran begynder tirsdag igen at berige uran. Det meddeler landets atomchef, Ali Akbar Salehi, i en tv-tale.
FN's internationale atomenergiagentur, IAEA, bliver informeret om beslutningen mandag, siger han.
Der er tale om en såkaldt 20 procents berigelse af uran, og processen kommer til at foregå på anlægget Natanz i provinsen Isfahan.
Ordre fra Ahmadinejad
Ali Akbar Salehis oplysninger kommer kun en dag efter, at Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, gav ordre til igen at berige uran.
Den britiske regering fordømmer beslutningen. En talsmand kalder afgørelsen for "alvorlig", mens den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, siger, at Iran vil blive mødt af forstærket international pres.
Iran siger, at dets atomprogrammer kun har fredelige mål, og sigtet er at udvikle atomkraft. Lande i vesten med USA i spidsen tror, at den iranske ledelse er i gang med at udvikle atomvåben.
Desuden mener de vestlige lande, at Iran løber om hjørner med IAEA, som skal kontrollerede landets atomanlæg.