Præsident Al-Bashir besøger Sydsudan

Fem et halvt minut!

Det var, hvad Sudans præsident Al-Bashir brugte på vælgerne i Yei i Sydsudan. Han fører i øjeblikket en intensiv valgkampagne i det gamle "fjendeland" - Sydsudan. Han har været i Sydsudans hovedstad Juba og flere andre steder allerede, men altså også i Yei.

Det var et kort formiddagsbesøg. Om eftermiddagen skulle han besøge Maradit og en enkelt anden by i det sydlige Sudan, så det var et pakket program.

Landet rundt
Han landede med sit store jetfly på den lille røde jord stribe, som udgør Yei lufthavns eneste landingsbane. Man kan stadig undre sig over, der virkelig var banelængde nok til få flyet bremset inden det røg ind i de lerklinede hytter, som ligger lige for enden - men det var der åbenbart.

Al-Bashir havde en snes soldater med som blev sat til at bevogte flyet, men ellers må man lade ham, at han tog turen uden yderligere stort sikkerhedsopbud, selv om folk hernede bestemt ikke er begejstret for manden.

- Ja, hvad skal han overhovedet her, han har aldrig sat sine fødder her før, og han er hadet som pesten, siger Muto, en af journalisterne fra den privatejede radiostation Spirit.  Spirits ledelse har, uden forklaring i øvrigt, givet besked om at det her besøg ikke skal dækkes.

- Men det er jo valgkamp, han er opstillet i hele landet og genvinder sandsynligvis posten som præsident, så det er vel godt nok han viser sit ansigt selv hos Jer - og egentlig også modigt, siger jeg.

- Jo, måske men vi lytter jo ikke til ham alligevel, indvender Muto.  

Uden sikkerhedsopbud
Bilen som bragte Al-Bashir ind til sportspladsen i Yei, hvor han skulle holde sin fem et halvt minut lange tale var en ganske almindelig fin firhjulstrækker, og jo, der kørte da bevæbnet politi både foran og bagefter, men det var slet ikke i den målestok, man ellers oplever, når afrikanske præsidenter bevæger sig rundt. Langs de her smalle røde jordveje stod tilmed folk, geder og hunde uden at blive gennet væk.

- Det er fordi han rejser som kandidat til præsidentvalget nu, ikke som præsident, er der en som forklarer. Som privatperson, som nu, må han ikke bruge statens penge på sikkerhed.

Der skal være valg i Sudan til april. Det første valg siden 1986 og det første demokratiske valg, i endnu længere tid. Med præsidentens besøg er valgkampen for alvor skudt i gang. I den kommende tid vil landets ti andre partier og uafhængige kandidater begynde at vise flaget.

Flerpartisystem
I modsætning til stort set alle de andre afrikanske lande, er Sudan født ind i et flerpatisystem. I alt ti forskellige partier stiller med en præsidentkandidat - blandt dem er både et kommunistparti, et socialist parti, det meget gamle Umma-parti, der har rødder tilbage til den gamle Mahdi som pressede briterne ud af Sudan i 18. hundrede-tallet.

Andre partier er sprunget ud af hovedpartiet i Syd, SPLM og hovedpartiet i nord NCP . Derudover stiller to uafhængige kandidater også op til præsidentposten.

Al-Bashir tilhører partiet NCP, og har klart sine  rødder og  kernevælgere i det arabiske Nordsudan.

Og Muto har ret, han har ikke mange chancer hernede i det afrikanske, kristne syd.  Folk er uhyggelig bevidste om, at det var ham, der kom til magten ved et kup efter valget i 1986 og ham, der stod bag Nordsudans krig mod oprørerne fra SPLA  (Sudan Peoples Liberation Army) i  Sydsudan gennem næsten 20 år.

Det var hans krigsfly, som dag efter dag gennem flere år, er fløjet hen over  Yei og har skræmt befolkningen fra vid og sans, og har efterladt ødelagte bygninger og bombekratere, som man stadig ser i byen den dag i dag - fem år efter krigen sluttede.

12 stemmesedler
Men nu er der fred, den kom i 2005 og nu skal den sudanesiske befolkning for første gang vælge en præsident, medlemmer af parlamentet og guvernører og forsamlinger til  landets mange stater.

Hertil kommer så, at befolkningen i Sydsudan også skal vælge en sydsudanesisk præsident og vælge medlemmer til et sydsudanesisk parlament.

I alt skal der sættes kryds på 12 forskellige stemmesedler til valget den 11. april.  Det både lyder - og er - indviklet, men den form for udpræget selvstyre til syd er et resultat af  fredsaftalen fra 2005.

Men uanset hvad, så befinder befolkningens hjerte sig, her i Sydsudan, hos det parti, som er født ud af oprørsbevægelsen SLPA, der reddede dem ud af krigen - "som kæmpede for dem i bush´en - som man siger her. Sydsudan er SPLM-land.