preload loader
Vicepræsident Joseph Biden er den højst-rangerende amerikaner, der besøger Israel siden

Vicepræsident Joseph Biden er den højst-rangerende amerikaner, der besøger Israel siden præsident Obamas tiltræden i januar 2009.

Foto: Jewel Samad © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Mellemøstforhandling allerede under pres

09. mar. 2010 06.52 Udland

Den amerikanske vicepræsident Joe Biden møder i dag den israelske premierminister Benjamin Netanyahu i Jerusalem.

På mødet vil det israelsk-palæstinensiske forhold ikke stå særligt højt på dagsordenen, mener israelske medier. De hæfter sig ved, at den amerikanske Mellemøstudsending George Mitchell ikke deltager i mødet.

Forhandlinger
Mitchell annoncerede i går aftes, at både Israel og det palæstinensiske selvstyre har accepteret at føre indirekte forhandlinger - kaldet tilnærmelses-forhandlinger - med USA som mellemmand.

De er kommet i stand efter flere måneders intenst amerikansk pres på parterne, og forsikringer - især til palæstinenserne - om at USA vil stå som garant for at det der aftales, bliver sat i værk.

Men også denne kontakt kan komme i klemme - og det første kritiske øjeblik er allerede indtrådt.

Byggeri
I går godkendte den israelske forsvarsminister Ehud Barak opførelsen af 112 nye boliger i bosættelsen Beitar Illit på den besatte Vestbred.

Det skulle ellers være udelukket i henhold til den israelske regerings erklærede 10 måneders byggestop i bosættelserne - men ministeriet kalder byggetilladelserne en 'undtagelse' der retfærdiggøres af 'særlige omstændigheder'.

Den amerikanske regering mener at beslutningen ikke overtræder israelernes selverklærede byggestop - men tilføjer , at det er 'den slags ting, som begge parter bør være forsigtige med'.

Udfordring
Palæstinenserne er - ikke spor overraskende - rasende, og chefforhandler Saeb Erekat siger, at det israelske skridt bringer de indirekte forhandlinger i fare. Måske er prisen for forhandlinger for høj, siger Erekat.

Selvstyreformand Mahmoud Abbas mener at beslutningen om at opføre de 112 boliger i bosættelsen understreger, at Israels regering ikke er seriøs, når den taler om fredsforhandlinger.

De palæstinensiske organisationer, der ikke indgår i det Fatah-baserede selvstyre betegner de indirekte forhandlinger mellem Israel og selvstyret som et knæfald for Israel og USA.

Irans atomprogram
Det er ifølge israelsk presse forholdet til Iran, der står centralt i dagens forhandlinger mellem vicepræsident Biden og Benjamin Netanyahu.

I et optakt-interview i avisen Yediot Aharonot siger Biden:

- Jeg kan love befolkningen i Israel, at vi som allierede vil konfrontere enhver sikkerhedsudfordring som vi vil stå over for.

Ifølge avisen The Jerusalem Post vil Joe Biden forsikre Israel om, at USA målrettet arbejder for at stoppe det iranske styres atomprogram med internationale sanktioner. Samtidig vil han ifølge avisen appellere til Israel om ikke på egen hånd at forsøge at stoppe Iran med militære midler.

Netanyahus vil til gengæld understrege, at Israel opfatter de internationale reaktioner på Irans kurs som 'utilstrækkelige' og 'svage'.

Israels atomprogram
Israel ventes i denne uge at meddele, at man vil opføre et kernekraftværk, skriver BBC. Meddelelsen ventes fremsat i Paris, når ministeren for infrastruktur Uzi Landau, deltager i en energikonference i den franske hovedstad.

Frankrig hjalp Israel med at opføre forsøgsreaktoren i Dimona, hvor Israel har udviklet sit kernevåbenarsenal. Israel er lige så lidt som Iran tilsluttet den internationale ikke-spredningsaftale om kernevåben.

Send eller anbefal link

 

Græsk regering godkender enorm hjælpepakke

(22:58)

Den græske regering har godkendt den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.

 

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

(23:20)

Rigsrevisionen har flere gange sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld

 

Oppositionen kræver svar om Syrien

(22:26)

Den danske opposition vil have Syrien-plan fra udenrigsminister Villy Søvndal

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.