Nyt voldsomt jordskælv rammer Chile
11. mar. 2010 17.29 UdlandEndnu et kraftigt jordskælv ryster store dele af Chile. Jordskælvet havde en styrke på 7,2 og havde sit epicenter 125 kilometer sydvest for hovedstaden Santiago.
Ifølge de første oplysninger er der ingen personskader, men materielle ødelæggelser anses for sandsynlige.
Derimod udstedte Chiles militær et tsunamiadvarsel for centrale dele af landet. Varslet blev ophævet efter nogle timer.
Jordskælvet fandt sted i cirka 10 kilometers dybde, oplyser amerikanske eksperter.
Rystelserne kunne også mærkes i byen Valparaiso, hvor Chiles ny præsident, Sebastian Piñera, er ved at blive taget i ed.
Chile blev ramt af et kraftigt jordskælv med en styrke på 8,8 27. februar. Skælvet medførte store materielle ødelæggelse og kostede flere hundrede mennesker livet.