Amnesty: USA overtræder menneskerettigheder
12. mar. 2010 07.53 UdlandRacisme, dårlige hospitaler og underbemanding er årsagerne til, at alt for mange fødende kvinder dør i USA. Det siger en rapport fra Amnesty International.
USA bruger flere penge end nogen andre lande på sundhedsvæsnet, men på trods af det, er risikoen for at dø af fødselsrelaterede komplikationer større end i noget andet land på Amnestys liste over 40 industrialiserede lande.
Mere end to kvinder dør hver eneste dag i USA under fødslen eller af følgekomplikationer og afroamerikanere har fire gange så stor risiko for at dø end hvide amerikanere.
Amnesty International kalder det en overtrædelse af menneskerettighederne og beder præsident Obama om at gribe ind.