Uro mellem kristne og muslimer
13. mar. 2010 14.1724 personer blev såret under sammenstød i et landdistrikt i det nordlige Egypten sent fredag og tidlig lørdag.
Kampene brød ud i den nordvestlige provins Mersa Matrouh, hvor muslimske beboere begyndte at kaste sten mod kristne byggearbejdere, som de troede var at bygge en kirke, skriver nyhedsbureauet AFP.
Politiet afspærrede området, hvilket førte til vrede på begge sider. Både kristne og muslimer smed sten og andet kasteskyts mod hinanden og mod politiet, og butikker og biler blev ødelagt.
Kvinders rettigheder og ritualer
Årsagen til voldsepisoder mellem de to religiøse grupper er oftest uenigheder om kvinders rettigheder og mulighed for at udøve religiøse ritualer.
Ifølge regeringens tal udgør kristne op mod ti procent af Egyptens befolkning. Kristne mener, at antallet er større.
Denne artikel er blevet ændret. I den tidligere udgave stod der, at 30 mennesker blev såret.
Andet afsnit havde tidligere denne ordlyd "Kampene brød ud, efter at muslimer opsatte et hegn omkring et stykke jord, som kristne havde udlagt til at bygge en kirke." Der udover er sætningerne "Sammenstød mellem kristne og muslimer er sjældne i Egypten. Men spændinger mellem de to religiøse grupper koger engang imellem over og udvikler sig til vold", blevet fjernet.