Reformtilhænger får tre års fængsel i Iran
13. mar. 2010 16.32 UdlandAzar Mansouri blev anholdt i september i fjor, da myndighederne slog ned på oppositionstilhængere, der var utilfredse med genvalget af præsident Mahmoud Ahmadinejad i juni 2009.
Mansouri, der er en fremtrædende leder af reformpartiet Det Islamiske Irans Deltagerfront, fik dommen efter at være fundet skyldig i at have forsøgt at skade Irans nationale sikkerhed.
De iranske myndigheder har dømt adskillige reformtilhængere og politiske aktivister til fængsel af varierende varighed efter at have beskyldt dem for at have protesteret mod regeringen siden valget i juni.