Regner med flertal for sundhedsreform i USA
14. mar. 2010 14.39 UdlandEn ledende rådgiver for præsident Barack Obama siger, at Demokraterne har de nødvendige antal stemmer for at få en omfattende sundhedsreform vedtaget i Kongressen.
- Jeg tror, vi har de nødvendige stemmer for at få forslaget vedtaget, siger David Axelrod til tv-stationen CNN.
Mødes på mandag
Obama har udskudt en rejse til sydasiatiske lande for at gøre en sidste indsats for at få reformen igennem Kongressen, hvor begge kamre ventes at stemme i løbet af den kommende uge.
Budgetudvalget i Repræsentanternes Hus mødes mandag for at tage det første skridt til at få reformen vedtaget.
Sikrer millioner af amerikanere
Diskussionen om sundhedsreformen, der vil sikre 30 millioner amerikanere sygesikring, har været øverst på den politiske dagsordenen i snart et år i USA.
Obama anser reformen for at være det vigtigste af alle valgløfter og har kæmpet intens for at få den vedtaget.