Voldsbølge i Acapulco
15. mar. 2010 15.04 Udland43 mennesker har mistet livet i den mexicanske delstat Guerrero i løbet af de seneste to døgn.
Alene i den populære ferie- og badeby Acapulco er der blevet fundet 32 lig. Ni er ifølge politiet formodede kriminelle, der har mejet hinanden ned i et bandeopgør. En kvinde der sad i en taxi, blev ramt at en vildfaren kugle og dræbt.
De mange dræbte, der også tæller politifolk og civile, menes at være ofre for den stadig mere ukontrollable og blodige narko-krig i Mexico.
Acapulcos meget store og økonomisk vigtige turistbranche frygter at den ekstreme voldsbølge skal få blandt andet de mange amerikanske turister til at vælge andre feriemål.