preload loader
greece

EU skal være parat til at hjælpe Grækenland, hvis landet ikke selv klarer sig gennem den økonomiske krise.

© DR

 

Lagt på af: 

 

EU vil forsøge at hjælpe Grækenland

15. mar. 2010 19.31 Udland

Efter ugers tøven har EU-Kommissionen taget et stort skridt og præsenteret et konkret forslag til en redningsplan for Grækenland.

Hjælp fra EU
Hvis den lange række af græske sparetiltag ikke kan løfte landets økonomi ud af gældsdybet, skal eurolandene være klar til at træde til med lånegarantier eller direkte bilaterale lån. Det er den korte version af kommissionens oplæg, der blev præsenteret for eurolandenes finansministre mandag aften.

- Kommissionen er klar til at lægge et forslag på bordet om en europæisk konstruktion for koordineret og betinget hjælp, sagde EU's økonomikommissær, Olli Rehn, inden mødet.

Skal selv forsøge
Både den græske regering og EU-Kommissionen har understreget, at de forventer, at Grækenland selv kan redde sig ud af de økonomiske problemer. Men kommissionen vurderer, at de finansielle markeder ikke opgiver presset på Grækenland, før eurolandene klart signalerer, hvordan de vil hjælpe, hvis det bliver nødvendigt.

Selvom der sad 16 eurolande rundt om mødebordet i Bruxelles her til aften, så er der ingen tvivl om, at der især blev kigget mod dem med de største pengekasser: Tyskland og Frankrig

Uenighed
De to eurosværvægtere har gennem flere uger kæmpet for at blive enige om betingelserne i en redningsplan. Og allerede inden mandagens møde stod det klart, at de to største EU-lande ikke var parat til at give grønt lys til en færdig redningsplan med beløb og det hele.

I flere europæiske medier har det været nævnt, at der arbejdes hen mod en hjælpepakke til en samlet værdi af 20-25 milliarder euro. Men uden tysk-fransk enighed må detaljerne vente.

Samtidig har debatten de seneste dage vist stadigt større tegn på splittelse mellem den tyske og franske tilgang til Grækenlands gældsproblemer.

Hård kurs
Tyskland har først og fremmest slået til lyd for en hård kurs over for Grækenland og andre finanssyndere. Eurolande skal i sidste ende kunne smides ud af valutasamarbejdet, lyder det blandt andet fra Berlin, hvor finansminister Wolfgang Schäuble også har talt varmt for at lave et europæisk svar på Den Internationale Valutafond, IMF, - et såkaldt EMF.

Men i et interview med mandagsudgaven af den britiske avis Financial Times sætter Frankrigs finansminister, Christine Lagarde, en helt anden kurs.

Opblødning
Her taler Lagarde blandt andet imod planerne om et EMF, som hun ikke mener er nogen prioritet for eurolandene. Men mere bemærkelsesværdigt kommer hun også med en kontant opfordring til Berlin om at kigge mere på, hvad man fra tysk side kan gøre for at rette op på den økonomiske ubalance i Europa.

- Kan dem med overskud også gøre noget? Der skal to til at danse tango. Det kan ikke kun handle om at håndhæve underskudsprincipperne, siger Lagarde.

Øge efterspørgsel
Helt konkret peger den franske finansminister på, at det store tyske overskud på handelsbalancen skader resten af eurozonen. Derfor bør Tyskland bruge de finanspolitiske instrumenter til at skrue op for efterspørgslen, så det kan gavne eksporten hos de øvrige eurolande, lyder det.

Diskussionerne mellem Tyskland, Frankrig og de øvrige EU-lande fortsætter i morgen, tirsdag, hvor finansministre fra landene uden for eurozonen også ankommer til Bruxelles.

Send eller anbefal link

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.