Svensk opposition vred over Tyrkiet-undskyldning
16. mar. 2010 15.46 UdlandDen svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, har fået ørerne i maskinen på grund af sin håndtering af den svenske Riksdags beslutning om at erkende, at Tyrkiet begik folkedrab mod armenere under Første Verdenskrig.
Socialdemokratiet vil anmelde Reinfeldt til det såkaldte Konstitutionsutskottet, KU, der holder øje med, om regering og riksdagsmedlemmer overholder den svenske grundlov. Det skriver avisen Svenska Dagbladet
Beklagede over for premierminister
Oppositionen er vred over, at Reinfeldt lørdag ringede til Tyrkiets statsminister, Recep Tayyip Erdogan, og beklagede Riksdagens beslutning.
- Et er at forklare beslutningen og forsikre, at beslutningen ikke kommer i vejen for Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU, og at Sverige stadig er en ven. Men det er meget bemærkelsesværdig, at statsministeren beklager beslutningen, siger Mona Sahlin, formand for Socialdemokraterna.
Vil anmelde statsminister
Hendes parti vil nu anmelde Reinfeldt til KU på grund af hans kritik af Riksdagen.
- Riksdagen er Sveriges øverste besluttende myndighed. Det skal prøves i KU, siger partiets gruppeformand, Mona Sahlin.
Ekspert: Ikke noget at komme efter
Eksperter tvivler dog på, om KU vil tage sagen op.
- Riksdagen har tilkendegivet et synspunkt. Men det er ikke noget, som binder regeringen, der formelt står for landets udenrigspolitik, siger Tommy Möller, lektor ved Stockholm Universitet, der ikke mener, at Reinfeldts beklagelse er i konflikt med grundloven.