preload loader
Via mobiltelefon rapporterer journalist Poverty Alfred Taban dagligt fra valg- og demokratimøder i de sydsudanesiske landsbyer.

Via mobiltelefon rapporterer journalist Poverty Alfred Taban dagligt fra valg- og demokratimøder i de sydsudanesiske landsbyer.

Foto: Vibeke Rask Grøn © DR

 

Skrevet af: Vibeke Rask Grøm

 

Sudan: Manglende medielov giver problemer

16. mar. 2010 20.16 Udland

Der skal være valg i Sudan den 11. april, men kan journalisterne omtale de enkelte kandidater ved navn og tale om deres meritter, uden at risikere at blive hentet af politiet?

For os er svaret selvfølgelig et klart ja.

Men blandt journalisterne i Sydsudan kan man godt blive i tvivl. De ender ofte hos politiet, fordi en eller anden, typisk politiker, en sikkerhedsoficer eller anden højtstående bliver sur over noget, der bliver sagt i radioen eller skrevet i avisen.

Krigen satte spor
Efter 20 års krig og undertrykkelse sidder det stadig, her fem år efter fredsafslutningen, dybt i den sydsudanesiske sjæl, at man skal passe på, hvad man siger.

Og både det nuværende militær, de gamle soldater, som overtog landet administrative ledelse efter fredsafslutningen, og politiet har stadig svært ved at tage kritik. 

Men nu skal der være valg - demokratisk valg i Sudan. Og Sydsudans ledelse vil have udskiftet den militærindsatte administration med folkevalgte politikere.

- Det er i det grænseland, vi ville have haft det nemmere, hvis reglerne for pressefrihed var klare, siger lederen af radiostationen FM-spirit.

Sydsudan har fuld ytringsfrihed og anderkender FNs menneskerettigheder, men det rækker ikke i øjeblikket.

Uklar lovgivning
Journalist Poverty Alfred Taban er en af dem , der har været anholdt kort på grunde af sine spørgmål.

- Det tog kun en halv time, men det skaber usikkerhed, for jeg har ingen ordentlige paragraffer at henvise til, når jeg siger, jeg overholder god presseskik, siger han, som dog generelt, ikke føler sig intimederet eller utryg i hverdagen som journalist.

- Det er det spæde demokratis svøbe, siger han, men vi må have nogle regler at holde os pressemæssigt..

Ikke uddannede
Den etiske og lovgivningsmæssige grænse mellem injurier og fri tale er uvis for langt de fleste mennesker i Sydsudan.

Problemet er samtidig at meget få journalister i Sydsudan er uddannede. Det betyder man ofte ikke aner hvad grænsen er mellem rygter, fakta og personlige meninger.

Poverty Alfred Taban er en af de få journalister med 6 ugers kursus bag sig. Det var den danske organisation Mellemfolkeligt Samvirke Sudan, som for et års tid siden, stod bag en basisuddannelse for 19 lokaljournalister i det sydvestlige Sudan.

Men majoriteten af journalister kommer ind fra gaden. Det gælder også studieværter på radiostationerne, som ikke altid formår at sætte grænse for lytternes udgydelser i æteren, når de ringer ind.

Valgkampen i gang
Der føres valgkamp i Sydsudan i øjenblikket og det gør diskussionen endnu mere aktuel, for det er nu man har brug for at tale om den siddende regering meritter og de kommende folkevalgtes ideer.

Sydsudans ledende parti, SPLM dominerer i valgudsendelerne på begge radiostationer, fordi man sidder på hele magtapparatet, men der er adgang for andre også. Så på¨den måde er der ytringsfrihed.

Men der er svipsere ind imellem. Radiostationen Liberty i Sydsudans hovedstad Juba blev på et tidspunkt lukket af sikkerhedstjenesten og her i Yei blev partiet UDF stoppet af militærpolitiet, da det ville holde møde for to uger siden her i Yei. Men UDF kandidaterne tog direkte ud til radiostationen Spirit og fortalte i æteren om hændelsen.

I begge tilfælde greb SPLM ind og krævede spillereglerne om ytringsfrihed overholdt.  

- Så nu kører det igen fint, fortæller Poverty Alred Taban.

Må holde fane højt
SPLM har ikke råd til at udfordre demokratiet - gennem 20 års borgerkrig kæmpede den militante del af SPLM for ytringsfrihed og demokrati til sydsudan i forhold til det arabiske nord.

Nu man står med magten selv og befolkningens store tillid kan et fejltrin blive fatalt.

Send eller anbefal link

Fakta om Sudan

  • Hovedstad: Khartoum
  • Statsoverhoved: præsident Omar Hassan Ahmad Al-Bashir
  • Areal: 2.506 mio. km2
  • Indbyggertal: 36,2 mio. (2006)
  • Befolkning: 52% sorte afrikanere; 39% arabere; 6% Beja; 3% andre grupper
  • Sprog: Arabisk (officielt), engelsk, mere end 115 lokale sprog
  • Religion: 70% sunnimuslimer; 25% traditionelle stammereligioner; 5% kristne
  • BNI pr. capita: USD 640 (2005)
 

 

Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft

(05:00)

I de senere år er kløften mellem skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever blevet dybere.

 

Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne

(02:55)

Grækenland skal opfylde tre betingelser, inden hjælpepakke kan udbetales, siger eurolandenes finansministre.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.