Amerikansk-pakistanere sigtet for terror
17. mar. 2010 15.30 UdlandEn domstol i Pakistan har rejst terrorsigtelse mod fem amerikanere. De fem har siddet varetægtsfængslet siden december på mistanke om, at de har planlagt angreb sammen med militante grupper med tilknytning til al-Qaeda.
- Alle sigtelserne er terrorrelaterede. Lovovertrædelserne kan straffes med fængsel på livstid, siger forsvarsadvokat Shahid Kamal.
Mulig forbindelse til al-Qaeda
De fem mænd blev anholdt i Pakistan i december, mistænkt for forsøg på at kontakte grupper med tilknytning til al-Qaeda for at ville engagere sig i militante aktiviteter. Det skulle angiveligt foregå i det lovløse nordvestlige område af landet, hvor Taliban og andre grupper er mest aktive.
Mændene, som alle er amerikanere med dobbelt statsborgerskab, er også blevet afhørt af FBI.