EU's vækstplan for 2000-2010 var en fiasko
19. mar. 2010 18.30 Udland - EU har i dag sat sig et nyt strategisk mål for de næste 10 år: At blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden.
Fine ord
Der blev ikke sparet på de flotte ord, da Portugal som EU-formænd i 2000 satte ord på unionens ambitioner for fremtiden - den såkaldte Lissabonstrategi. Knap 10 år senere er stemningen en anden.
- Selvom der er sket fremskridt, må vi konstatere, at strategien har været en fiasko, skrev Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt, da han sidste sommer tog hul på rollen som EU-formand.
Fiasko i bagagen
Når EU's stats- og regeringschefer torsdag mødes for at diskutere strategien for job og økonomisk vækst de næste 10 år, 2020-planen, er det med den erkendelse i bagagen, at Lissabonstrategiens hovedmål langt fra er nået.
Blandt andet sneg bekæftigelsen sig i 2008 op på 66 procent, før den økonomiske krise tog gassen af ballonen. Målet var 70 procent i 2010. Samtidigt bruger EU kun 1,9 procent af BNP på forskning, hvor målet er tre procent.
De fleste er enige om, at fiaskoen blandt andet skyldes, at strategiens store ambitioner med en skov af undermål var for rodet.
Et stort rod
- Der var for mange målsætninger, og det var for kompliceret at overskue. Med færre mål at arbejde hen mod, vil vi måske kunne få en mere efffektiv proces, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
EU-Kommissionens formand, José Manuel Barrosso, har da også begrænset sig til fem mål i 2020-planen.
Men tænketanken Center for Europæisk Reform (CER) vurderer, at der også har manglet overvågning af landenes indsats og konsekvenser for dem, der faldt bagefter.
Stadig sjasket
2020-strategien er allerede blevet kritiseret for ikke at tage hånd om det problem, fordi landene heller ikke denne gang vil indføre bindende mål og sanktioner.
Cheføkonom i CER, Simon Tilford, mener dog, at det kan være et stort fremskridt, hvis EU-kommissionen fremlægger nogle klare sammenlignelige tal for landenes fremskridt. Så skal pressen nok sørge for at hænge de sløve lande ud, skriver han i rapporten "Karakterbog for Lissabon".
Skurke og helte
I karakterbogen deler han landene op i helte og skurke. Danmark får tildelt heltestatus, som et af de lande, der har gjort mest for at leve op til Lissabonstrategien. Det samme gør Holland, Østrig og Sverige, mens Grækenland, Italien og Spanien ifølge rapporten er de største skurke.
En anden pointe fra CER er, at der skal udarbejdes mål, som det rent faktisk giver mening at måle på.
Måleforholdet
Den holdning går igen hos Claus Hjort Frederiksen, som blandt andet sætter spørgsmålstegn ved ambitionen om at investere tre procent af BNP på forskning.
- Det er jo en målsætning om, hvor mange penge, man bruger. Der synes vi måske, det var mere smart at måle, hvad der kommer ud af forskningsindsatsen i forhold til USA og Asien og de lande, vi konkurrerer med, siger han.