preload loader
Wikileaks lækkede tidligere på året denne videofilm fra Irak, der skabte voldsom debat. Nu har hjemmesiden offentliggjort 92.000 dokumenter fra Afghanistan-krigen.

Wikileaks lækkede tidligere på året denne videofilm fra Irak, der skabte voldsom debat. Nu har hjemmesiden offentliggjort 92.000 dokumenter fra Afghanistan-krigen.

Foto: Scanpix/Wikileaks.org

 

Skrevet af: 

 

Tusindvis af hemmelige dokumenter fra Afghanistan lækket

26. jul. 2010 05.20 Udland

Hjemmesiden Wikileaks har fået fingrene i 92.000 hemmelige dokumenter fra amerikanske militær i Afghanistan.

Dokumenterne afslører blandt andet, at mange civile tab aldrig bliver offentliggjort, samt at hæren er overbevist om, at Pakistans efterretningstjeneste aktivt hjælper Taliban.

- Det er hele historien om den afghanske krig fra 2004 til 2010, siger Wikileaks grundlægger, Julian Assange, til CNN.

Stammer fra hemmelig kilde
Papirerne stammer fra efterretninger fra alle mulige forskellige hændelser i Afghanistan, og de er blevet lækket til Wikileaks af en hemmelig kilde.

Hjemmesiden har allerede lagt 75.000 af dokumenterne ud på nettet, mens den hemmelige kilde har krævet, at de sidste dokumenter bliver tjekket for, om de bringer nogen i fare, før de bliver lagt ud.

Mødes med Taliban
En lille gruppe medier har fået lov at se de hemmelige dokumenter, inden de blev offentliggjort søndag. Ifølge dem afslører de blandt andet, at:

  • Taliban har skaffet sig varmesøgende missiler, der bruges mod Natos helikoptere.
  • Specialtropper som den såkaldte Task Force 373 arbejder med en liste over 70 top-oprørere, som bliver forsøgt likvideret.
  • De fleste civile tab bliver ikke omtalt offentligt, både dem som skyldes Taliban-angreb og dem, der skyldes Nato-angreb.
  • Pakistan lader ifølge amerikanerne deres efterretningstjeneste holde møder med Taliban og opretter hemmelige grupper, der bekæmper USA.

USA løj om operationer
Ifølge New York Times viser dokumenterne dog ikke et markant anderledes billede af krigen end det, som allerede er kendt. Men dokumenterne viser ifølge avisen, at de amerikanske myndigheder har givet forkerte oplysninger om flere hændelser i Afghanistan.

For eksempel har amerikanerne givet den afghanske hær æren for operationer, der i virkeligheden blev udført af amerikanske specialtropper. Og en helikopter, der blev ramt af et varmesøgende missil, blev ifølge amerikanerne skudt ned af almindelige raketter.

USA: Truer sikkerhed
Den amerikanske regering kalder lækken for 'uansvarlig':

- Den kan udsætte amerikanske liv og vores allieredes liv for fare og true vores nationale sikkerhed, siger national sikkerhedsrådgiver i den amerikanske regering, general James Jones, i en meddelelse.

Send eller anbefal link

 

Historisk hotel i ruiner efter eksplosionsbrand

(20:03)

Hotel Sønderhav i Kollund i Sønderjylland er lagt i ruiner af en kraftig eksplosionsbrand. Ingen kom til skade i branden.

 

Vestas-aktien bløder efter dårligt regnskab

(17:48)

Et skuffende årsregnskab er skyld i, at Vestas-aktien falder med næsten 14 procent på børsen i København.

 

Kamp om hemmelig database i landbruget

(20:00)

Landbruget forsøger at forhindre adgang til database, der fortæller, hvilke landmænd der bruger mest medicin. Ombudsmanden er uenig.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.