preload loader

Sinabung-vulkanen i det nordlige Sumatra sender nu røg og aske ud. Vulkanen har ikke været i udbrud i over 400 år.

 

Lagt på af: 

 

Indonesisk vulkan vågnet efter 400 år

29. aug. 2010 07.19 Udland Opdat.: 29. aug. 2010 11.09

For første gang i 400 år er vulkanen Sinabung på den indonesiske ø Sumatra kommet i udbrud.

Vulkanen sender røg og aske 1500 meter i vejret, og de indonesiske myndigheder har indført højeste alarmberedskab, mens tusindvis af mennesker er blevet evakueret.

- I første omgang troede vi, at røgen og asken var blevet udløst af regn, men nu ved vi, at det er magma, der presser sig op, siger Surono, som er leder af det indonesiske vulkanvarslingscenter.

- Det er helt klart farligt, så vi har indført højeste alarmberedskab, tilføjer han.

12.000 personer evakueret
Myndighederne har evakueret mindst 12.000 mennesker fra området med lastbiler, ambulancer og busser.

En 54-årig mand er omkommet i forbindelse med vulkanudbruddet, da han pludselig fik problemer med at trække vejret under evakueringen, oplyser Muhammad Irsal fra Røde Kors.

Begyndte ved midnatstid
Han siger, at udbruddet startede ved midnatstid natten til søndag.

- Ved midnat var der en kraftig rystelse, som menes at være et vulkansk jordskælv. Umiddelbart efter så vi lava komme ned fra toppen af Sinabung, og ilden begyndte at brænde i skoven ved bjergets fod, fortæller han.

Ifølge Muhammad Irsal har den tykke røg reduceret sigtbarheden i området til fem meter.

68 farlige vulkaner
Indonesiens mange øer ligger på Stillehavets "ring af ild", hvor kontinentalpladerne mødes og forårsager kraftig vulkansk og seismisk aktivitet.

Landet har den største koncentration af vulkaner i verden med omkring 500 vulkaner, hvoraf de 130 er aktive, og 68 betegnes som farlige.

Sinabung-vulkanen er knap 2500 meter høj og ligger cirka 1300 kilometer nordvest for hovedstaden Jakarta.

Send eller anbefal link

 

Retssikkerheden truet af dårlige tolke

(18:00)

De tolke, der bliver brugt i danske retssale, er ikke dygtige nok, og det er et problem for retssikkerheden.

 

Barn i livsfare efter minibus-ulykke

(17:50)

Seks personer, heraf tre børn, er kvæstet efter en trafikulykke i Hadsund, hvor en minibus kørte ind i en bil.

 

Tre dræbt på Grønland med slagvåben

(16:50)

Politiet ved endnu ikke, hvorfor ung mand på Grønland slog tre ihjel. Blandt de dræbte er otteårig pige.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.