En million har ikke fået hjælp i Pakistan
05. sep. 2010 12.06 UdlandDen pakistanske regering indrømmer, at omkring en million ofre for de store oversvømmelser i sidste måned overhovedet ingen hjælp har fået.
Regeringen er hårdt presset af taliban og islamiske hjælpeorganisationer, som har været bedre til at få hjælpen frem.
Stopper nødhjælp
Vreden har flere gange standset nødhjælpen. Røde Kors fortæller, at desperate ofre to gange har omringet hjælpetransporter og forhindret, at de kom ud.
Nyhedsbureauet AP beretter om en mand, som i vrede og desperation gik sammen med andre landsbybeboere i aktion og spærrede hovedvejen i området i protest. Det eneste, han fik ud af det, var, at politiet indledte en sag mod ham.