preload loader
Præsten Terry Jones vil brænde muslimers hellige skrift, Koranen.

Præsten Terry Jones ville have brændt muslimers hellige skrift, Koranen.

Foto: CHIP LITHERLAND © Scanpix

 

Redigeret af: 

 

Koranafbrænding aflyst

09. sep. 2010 23.22 Udland Opdat.: 10. sep. 2010 00.13

Terry Jones, præst i en lille kirke i Florida, har aflyst den planlagte afbrænding af koraner. Det siger han på et tv-transmitteret pressemøde.

Afbrændingen skulle ske på årsdagen for angrebet mod tvillingtårnene i New York 11. september 2001.

Det Hvide Hus tog kontakt
Den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, ringede til præsten Terry Jones og bad ham aflyse den planlagte koranafbrænding, oplyser Pentagon

Forsvarsminister Robert Gates og præsident Barack Obamas nationale sikkerhedsrådgiver, James Jones, deltog i drøftelserne.

Påstand om moské-flytning
Terry Jones siger, at det sker, efter at han har været i kontakt med imamen i New York, som har indvilget i at flytte en omstridt moské, der skulle bygges tæt ved det sted, hvor tårnene styrtede i grus.

 - Imamen er gået med til at flytte moskéen. Vi er gået med til at aflyse vores arrangement, siger Terry Jones som forklaring.

Han tilføjer, at han flyver til New York lørdag for at mødes med imamen. 

Imam afviser aftale
Flere kilder tæt på imam Feisal Abdul Rauf afviser imidlertid, at der er ændret ved de omdiskuterede planer om at bygge et islamisk kulturcenter - der også indeholder en moské - få gader fra det såkaldte Ground Zero.

 - Der er ikke indgået nogen aftale. Der har ikke været drøftelser med præsten, siger en kilde til nyhedsbureauet Reuters.

Terry Jones og hans lille menigheds planer om at brænde koraner af har skabt en global storm. Politiske og religiøse ledere fra en række lande har fordømt planerne.

Obama: Kan udløse ekstrem vold
USA's politiske og militære ledere havde forinden advaret om, at det kunne bringe amerikanske soldaters liv i fare i lande som Afghanistan og Irak.

Præsident Barack Obama sagde i et interview med tv-stationen ABC, at han er bekymret over den trussel, Floridapræstens "stunt" udgør mod "vore unge mænd og kvinder i uniform, der gør tjeneste i Irak og Afghanistan".

Ifølge præsidenten kan kirken i Florida, der har omkring 50 medlemmer, udløse en bølge af ekstremistisk vold, hvis den ville gøre alvor af sit "stunt" med at afbrænde eksemplarer af koranen.

 - Det vil styrke al-Qaeda, når det rekrutterer nye tilhængere, sagde den amerikanske præsident, som appellerede til præsten om at genoverveje den planlagte aktion.

Send eller anbefal link

 

Enlige forsørgere skal lokkes med fradrag

(07:18)

Regeringen vil give enlige forsørgere et ekstra højt fradrag, så forskel på kontanthjælp og løn bliver større

 

Savnet kvinde fundet i god behold

(09:00)

en 27-årig spiseforstyrret kvinde, som forsvandt fra behandling på Hillerød Sygehus den 14. maj er blevet fundet i god behold.

 

En dræbt og otte såret efter skuddrama

(08:44)

En dræbt og otte er såret efter skuddrama i Finland.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Trepartsforhandlinger

Trepartsforhandlinger

Trepartsforhandlingerne er i fuld gang. Hvad går det ud på, og hvad er seneste status. Få overblik her

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.