Belgisk Avis: Bombemanden har belgisk statsborgerskab

Bombemanden har Belgisk statsborger. Det skriver en belgisk avis som også skriver at mandens mor har arbejdet i Belgien.

Det er avisen La Meuse, en lokalavis fra Liege, som kommer med de nye oplysninger om den formodede bombemand fra hotel Jørgensen.

La Meuse skriver, at Lors Doukaiev, som han skulle hedde, er naturaliseret belgier - altså han har fået belgisk statsborgerskab.

Avisen skriver også, at Doukaiev's mor var læge i Belgien.

Ydermere nævner avisen at manden kun har et ben, men kommer ikke ind på hvor eller hvordan han er kommet til skade.

Avisen kommer derefter ind på Doukaiev's politiske forhold. La Meuse skriver at han havde ry for at være fundamentalist og rejste til Tjetjenien.

I følge ikke navngivne kilder skriver avisen, at Lors Doukaiev skulle have sagt, at han skulle barbere sig hver gang han skulle rejse til Tjetjenien.

Hvis han ikke gjorde det, risikerede han at blive skudt i løbet af to dage, skriver avisen uden dog at henvise til specifikke kilder.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: