Fredsprisen har hjemme i Norge

Nobels fredspris, som uddeles i dag, gives af en komité, der er nedsat af det norske storting. Men hvorfor Norge, når de øvrige Nobelpriser bliver uddelt i Sverige?

Nobels fredspris, som uddeles i dag, gives af en komité, der er nedsat af det norske storting.

Men hvorfor Norge? Hvorfor uddeles prisen i Oslo, når nu prisens stifter Alfred Nobel var svensker, og de øvrige Nobel-priser i ugens løb er uddelt af svenske institutioner?

Den korte forklaring er, at det har Alfred Nobel, en berømt kemiker og ingeniør, som blandt andet opfandt dynamitten, bestemt, da han i år 1900 etablerede Nobel-stiftelsen som en privat institution, der skulle forvalte hans formue.

Bedre forudsætninger

Han har aldrig selv gjort rede for hvorfor.

Muligvis har den ældre Alfred Nobel i et idealistisk øjeblik tænkt, at Norge havde bedre forudsætninger for at uddele netop fredsprisen end Sverige.

På det tidspunkt var de to lande i union med hinanden, men Norge havde ikke de samme militaristiske traditioner som Sverige, og det norske storting havde i slutningen af 1800-tallet engageret sig stærkt i datidens Interparlamentariske Union. En organisation, som stadig samler parlamentsmedlemmer fra alverdens demokratier, og som dengang arbejdede meget aktivt for konfliktløsning gennem mægling og voldgift.

Alfred Nobel satte stor pris på dette engagement.

Unionens lillebror

Samtidig havde han flere gode norske venner, som overbeviste ham om, at unionens lillebror burde have en af de fornemme priser, han indstiftede.

Det drejer sig blandt andet om den berømte forfatter og fredsforkæmper Bjørnstjerne Bjørnson, som Nobel var en stor beundrer af.

Samtidig var Alfred Nobels juridiske rådgiver Ragnar Sohlman gift med en norsk kvinde, som også kan have haft et ord at skulle have sagt i forbindelse med beslutningen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: