preload loader
Karl-Theodor zu Guttenberg

Den tidligere tyske forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg får nu et EU-job, hvor han skal rådgive om det internet, han selv blev fældet af

Thierry Roge © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Tysk snydeministers ny EU-job vækker harme

12. dec. 2011 20.23 Udland

Højt at flyve, dybt at falde: Sådan fremstod Karl-Theodor zu Guttenberg, da han i marts trådte tilbage som Tysklands forsvarsminister.

Lysende stjerne
Manden, der på det tidspunkt var tysk politiks mest lysende stjerne, var blevet taget i at kopiere andre akademikeres oplysninger og bruge dem i sin doktorafhandling.

Ni måneder efter sin dramatiske retræte lægger den konservative stemmesluger fra sidste forbundsdagsvalg nu an til et comeback, som straks har vakt opsigt:

Karl-Theodor zu Guttenberg skal nemlig rådgive EU-Kommissionen om, hvordan man kan få skabt mere frihed på internettet i autoritære regimer.

Dr. Googleberg
Skæbnens ironi vil, at det netop var internet-aktivister, der kostede den 40-årige doktortitlen, da de afslørede hans fusk og indbragte ham øgenavnet "dr. Googleberg".

EU's kommissær for den digitale dagsorden, Neelie Kroes, kan dog ikke se det mærkelige i, at det netop er en mand, der blev fældet af internettet, som nu skal rådgive kommissionen om frihed og menneskerettigheder på nettet.

- Jeg leder efter talent, ikke efter hellige, siger den hollandske kommissær ved mandagens præsentation i Bruxelles.

Copy-paste for alle
Efter eget udsagn tog hun allerede i sommer kontakt til den adelige sydtysker og tilbød ham det ulønnede job.

På den velbesøgte pressekonference bliver Guttenberg spurgt, om internetfrihed for ham betyder "copy-paste for alle". Et spørgsmål, hovedpersonen møder med et smil:

- Jeg er personligt blevet udsat for internettets magt. Og jeg anerkender og værdsætter dets evne til at drage dem til ansvar, som er ved magten.

De Grønne er rystede
Til det svarer den anonyme akademiker, hvis hjemmeside GuttenPlag-Wiki afslørede eksministerens plagiat, over for nyhedsbureauet dpa:

- Hvis jeg stiller mig midt på gaden og bliver kørt ned af en bil, så betyder det ikke, at jeg er bilmekaniker.

De Grønne i EU-Parlamentet vil nu bede Kommissionen forklare udnævnelsen, som vækker hovedrysten hos mange.

- Man må spørge sig selv, om fru Kroes har mistet forstanden, siger den socialdemokratiske tyske EU-parlamentariker Bernhard Rapkay til dpa og henviser til, at Guttenberg tidligere har talt for at spærre data på internettet.

Send eller anbefal link

 

Enlige forsørgere skal lokkes med fradrag

(07:18)

Regeringen vil give enlige forsørgere et ekstra højt fradrag, så forskel på kontanthjælp og løn bliver større

 

Savnet kvinde fundet i god behold

(09:00)

en 27-årig spiseforstyrret kvinde, som forsvandt fra behandling på Hillerød Sygehus den 14. maj er blevet fundet i god behold.

 

En dræbt og otte såret efter skuddrama

(08:44)

En dræbt og otte er såret efter skuddrama i Finland.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Trepartsforhandlinger

Trepartsforhandlinger

Trepartsforhandlingerne er i fuld gang. Hvad går det ud på, og hvad er seneste status. Få overblik her

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.