Grækenland udskyder sparemøde igen igen
08. feb. 2012 11.21 UdlandNu forlyder det ifølge Dow Jones Newswires, at den græske regerings krisemøde skal holdes kl. 14 dansk tid, hvor det ellers oprindeligt var programsat til kl. 11 - i øvrigt udsat fra kl. 21 tirsdag aften.
På mødet skal premierminister Lukas Papademos forhandle med sine koalitionspartnere om afgørende reformer, der skal sikre, at Grækenland modtager en ny redningspakke på 130 mia. euro.
Nogle af kravene er blandt andet, at der skal fyres yderligere 15.000 offentlige ansatte.
Hvis ikke Grækenland sikrer en ny redningspakke, kan landet gå statsbankerot 20. marts, når det skal betale 14,4 mia. euro af på udlandsgæld.