preload loader
Upernavik i Grønland

Upernavik i Grønland

 

Lagt på af: 

 

Mand anholdt for tre drab i Grønland

08. feb. 2012 16.09 Udland

Politiet har nu anholdt en 20-årig mand, som man mistænker for at have dræbt tre og såret to personer nær den nordvestgrønlandske by Upernavik.

Manden blev anholdt uden dramatik på sin bopæl, fortæller administrationschef ved politiet i Grønland, Claus Risbjerg til DR Nyheder.

- Jeg kan bekræfte, at vi har fundet tre dræbte i Nutaarmiut, og at vores folk på stedet har anholdt den formodede gerningsmand, siger han.

Anholdt efter fire timer
Claus Risbjerg afviser oplysninger om, at de dræbt er blevet skudt.

-  Det er ingen oplysninger om, at der skulle være skudt i forbindelse med episoden. Politiet har konstateret, at tre personer er dræbt, men det er ikke sket med skydevåben, siger Claus Risbjerg.

Det vides endnu ikke, hvilken relation den anholdte har til de tre dræbte og de to sårede.

Manden blev anholdt klokken 15.15 dansk tid - næsten fire timer efter en beboer anmeldte skudepisoden til Politiet.

Men da bygden Nutaarmiut, hvor de tre blev dræbt, hverken har en kommunefoged eller en lokal politistation, måtte politifolk og en læge flyves dertil i helikopter.

Stadig i livsfare
Claus Risbjerg oplyser, at de to sårede er svært tilskadekommende og muligvis i livsfare.

- De er ved at blive evakueret nu til byen Upernavik, siger han.

De to sårede flyves i helikopter til Upernavik, der ligger 91 kilometer nord for bygden, hvor de blev skudt.

Ifølge Grønlands Statistik bor der 46 mennesker i Nutaarmiut.

Send eller anbefal link

 

TV- og radio

Prinsessedåb

Prinsessedåb

Prinsesse Athena Marguerite Françoise Marie. Sådan blev navnet, da Joachim og Maries lille datter blev døbt i Møgeltønder kirke

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.