TV dræber syv personer i Pakistan
12. feb. 2012 12.19 UdlandMindst syv mennesker er tidligt søndag blevet dræbt af en eksplosion i et hus i det nordvestlige Pakistan.
Skjult i fjernsyn
Bomben var skjult i et tv-apparat, og politiet mener, at angrebet er et led i en lokal fejde.
Eksplosionen fandt sted i et fattigt kvarter i udkanten af Peshawar, hovedstaden i Khyber Pakhtunkhawa-provinsen, som grænser op til Afghanistan.
- Mindst syv personer, to børn, en kvinde og fire mænd, blev dræbt ved en bombeeksplosion, som indtraf inde i et hus, siger politichef Kalam Khan og tilføjede, at tre andre blev såret.
Personstrid er nok årsag
De første resultater af efterforskningen viser, at bomben var indbygget i et lejet fjernsyn, som ifølge Khan eksploderede i husets gæsteværelse.
- Angrebet synes at være motiveret af personlige stridigheder eller fjendskab, siger han.
Peshawar har tidligere på måneden været scene for et angreb på en højtstående klanleders bolig i forstaden Pishtakhara. Her blev tre mennesker dræbt og syv andre kvæstet.